Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Korrespondence fra London (Anna Hvoslef)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kørrespondanee fra London.
Fra gaden til theatret.
London, 17de juli 1896.
Allerede naar man nærmer sig London, hører man den dumpe
larm af millionbyens travle færdsel, og gadelivet med dets brogede
vrimmel giver den fremmede det første indtryk af det rastløse liv i
Englands hjerte.
En omnibuskonduktør raaber med svimlende hurtighed navnet paa
en mængde gader, hvoraf jeg tilsidst opfanger Marble Arch, vinker ind
bydende med haanden og fanger saaledes ind sine passagerer. Jeg
klatrer opad den steile trap, der fører op til taget, kusken smælder med
svøben, og afsted ruller vi, gjennem New Oxford Street, Oxford Street,
Regent Circus til Hyde Park. Den ene „bus“ efter den anden kjører
forbi, tæt besat med mennesker, med vaiende flag, som angiver den
retning, hvori den skal gaa. Store lastvogne, trukne af de sværtbyg
gede engelske bryggerheste, der ser ud som elefanter i sammenligning
med vore smaa nordfjordinger, støier tungt gjennem gaderne, elegante
landauere med kusk og tjener paa bukken, cabs med kufferter paa
taget, mens den reisende gjennem det aabne vindu betragter færdselen,
smaa tohjulede hansoms, hvor kusken fra sit høie sæde bag styrer
hesten, der i regelen er pyntet med en koket liden buket af kunstige
blomster ved hvert øre, mens en lignende buket dingler foran hvert af
vognens vinduer, ruller forbi ien ustanselig strøm. Blandt alle disse
kjøretøier flyver en bicycle pilsnart forbi, en liden kjærre med grønt
sager eller frugt trukket af et æsel, baner sig vei, og fodgjængere iler
skyndsomt over gaden, naar passagen et øieblik er fri. Og hele denne
strøm af mennesker og kjøretøier beherskes og reguleres af politiet,
Londons mest beundringsværdige institution. Midt i den tætteste
trængsel staar politimanden urokkelig og koldblodig, intet undgaar hans
opmerksomhed, han synes at se alt og alle. En flok fodgjængere staar
raadvilde ved et hjørne uden at vove sig ud i vrimlen af vogne, politi
manden udstrækker sin arm, hestene stanser som ved et trylleslag, og
i den pludselig opstaaede stilhed iler de gaaende over gaden; politi
manden strækker sin anden arm ud, og som fordums det røde hav
over hær lukker strømmen sig over de gaaende.
„The policeman“ er den fremmedes bedste ven, som altid er rede
til at besvare spørgsmaal om veien, underrette om, hvormeget cab
inanden skal have og naar museerne er aabne kort sagt til at tage
en under sine vinger i enhver vanskelighed,
Nylænde, 15de aug. 1896. 217
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
