- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 10. aarg. 1896 /
228

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Korrespondance fra London: Kvindelige journalister (Anna Hvoslef)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»Men sig mig, hvorledes fik De vide om mig? 44
„ Alle vore aviser har havt notiser om Dem, miss Banks, De var
simpelthen en vogue paa grund af eksperimentet med Røntgenstraalerne44 .
„Saa, ja den idé var ikke saa gal; her er et fotografi af mig, saa
ledes som jeg sad under forsøget. De kan tro, jeg sad med hjertet i
halsen, for en eneste bevægelse vilde være farlig. Det tager paa ner
verne saadant, og jeg er bare nerver14 , og der kom et glimt ide mørke
øine. „Men de ved, jeg er amerikansk, og De interesserer Dem vel
for engelske journalister44 .
Jeg antydede, at den rette journalistiske foretagsomhed netop
fandtes hinsides Atlanterhavet og spurgte, om hendes nationalitet ikke
havde bidraget til at skaffe hende sin stilling her.
„Jo, paa en maade. Jeg kom over for at være en kort tid hos
min søster, og da jeg fik arbeide her, blev jeg44 .
Hvorlænge hun havde været journalist?
„I 8 aar; jeg begyndte, straks jeg kom fra »Wisconsin Female
College44 — det vil sige, jeg var et aar i Peru som sekretær hos den
amerikanske minister og skrev saa om forholdene der“.
Hvordan vandt hun saa sit navn i London?
„Min Søster kunde ikke hjælpe mig mere, og jeg var ganske hen
vist til mig seiv Det gjaldt at finde paa noget nyt, og de gamle
journalistiske landeveie førte ikke til maalet. Jeg tog en maaneds tid
til at tænke paa sagen, og saa tog jeg tjeneste som stuepige hos en
familie og var der en uge, mens jeg gjorde mine iagttagelser.“
Men hun saa saa spæd og liden ud, hvordan kunde hun orke det?
»Ja44 , lo miss Banks, „det sagde alle mine fruer44 , men jeg har
gode kræfter alligevel. Jeg tog et andet navn, de pleiede at kalde mig
Liz; men det var ikke saa let at være stuepige. Jeg har skrevet om
det altsammen i min bog »Campaigns of Curiosity44, og folk pleier at
snakke om mine »eventyr44 som en behagelig spøg; men det var et
livsspørgsmaal for mig — jeg maatte finde paa noget nyt44 .
Hun viste mig flere fotografier af sig seiv som blomstersælgerske,
gadefeierske og stuepige med det traditionelle forklæde og den lille ko
kette kappe.
»Jeg har gjort alt dette og skrevet om det siden. Jeg solgte
blomster fra morgen til aften paa Piccadilly, og jeg har tilbragt en uge
i et vaskeri for at komme under veir med tilstanden der. Nu, da
redaktørerne ved, jeg kan skrive om saadanne ting, byder de mig god
betaling for at reise til forskjellige steder og företage den slags arbeide;
men jeg tror ikke, jeg vil gjøre det mere nu, naar jeg ikke er nødt til
det. De sætter sig ikke ind i, hvad det vil sige. En redaktør bad mig
gaa ud paa landet for at plukke jordbær, og jeg holdt paa fra 6 om
228 Nylænde, iste sept. 1896.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 12 00:54:17 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1896/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free