Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Korrespondance fra London: Kvindelige journalister (Anna Hvoslef)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
morgenen til 9 om aftenen og hørte paa de værste historier hele tiden.
Mens jeg var i vaskeriet, stod jeg stadig i vand til anklerne og kom
hver aften hjem med vaade strømper og sko. Resultatet af saadanne eks
peditioner er, at jeg ligger tilsengs nogle dage Men naturligvis jeg
fremstiller det saa underholdende som muligt, folk vil helst læse livlige
beretninger, og redaktørerne har sat sig i hovedet, at det er min ster
keste side. Jeg kunde skrive ting, som vilde faa haaret til at reise
sig paa folks hoveder men tragedien er ikke mit felt, mener d’hrr.
redaktörer. 11
Jeg spurgte, hvad der betaltes bedst, at være fast ansat ved et
blad eller at skrive artikler og sende ind.
„Det er forskjelligt; i Amerika betales fast arbeide meget godt;
men der er ogsaa personalet ved en avis saa stort, at der sjelden er
brug for andre medarbeidere. Her betales enkelte artikler vel saa godt;
men saa er der jo altid stor fordel ved at have en vis betaling
maanedlig11 .
Hvilke blade skrev hun for?
„Jeg er fast ansat ved »Daily Courier" og skriver i „Cassell’s
Magazine“, »Nineteenth Century11 og flere andre blade. »Nineteenth
Century“ er et meget anseet blad. Naar jeg nu skriver til en redaktør,
siger jeg: „Som de maaske vil have seet af min artikel i »Nineteenth
Century11, og miss Banks smilte skjæmsk. »Naturligvis, man sætter
ikke sit lys under en skjæppe11 , sagde jeg, „men sig mig, om Deres
stilling er vanskeligere, fordi De er kvinde?11
Miss Banks havde aldrig været hindret heraf, men synes tvertimod,
at hun netop derfor kom ind, hvor hendes mandlige kolleger blev
negtet adgang. Hun fortalte endvidere, at hun ikke interesserede sig
for kvindelig stemmeret, da hun havde alle de rettigheder, hun havde
brug for, men tilføiede indrømmende, åt hun nok kunde forbedre sig
siden. Hun holdt absolut paa, at kvinder intet vandt ved at antage
mænds udtryk, manerer og optræden.
Om nogle maaneder haabede hun at reise til Amerika, da hun var
i den underlige stilling, at hun ikke kunde skrive om sit eget land,
fordi hun intet havde iagttaget der! Saa sløvende virker den daglige
gjentagelse af de samme fænomener.
„Og det er mig, som kaldes „the american girl in London11,
sluttede hun med et skuldertræk og en liden grimace.
Amerikanerne var altsaa overordentlig elskværdige; men den en
gelske fæstning var maaske vanskeligere at indtage. Mrs. Annie Swan,
redaktør af ~Woman athome11 , viste sig utilgjeengelig for angreb, mens
Mrs. Jack Johnson overgav sig.
NYI.ÆNDE, Iste Sept. 1896. 229
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
