- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 10. aarg. 1896 /
232

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Til frk. Anna Hvoslef (F. M.) - Lidt om sløid (Aagot Hjelm)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kan have „ganske for sig selv“, der ødelægger vor økonomiske stilling.
De er de værste fiender for vor stilling, hvad det økonomiske angaar.
Men af langt større betydning er det dog, at privatskolernes lærer
inder ikke er solidariske.
Vi vandrer hver for os, bestemmer seiv vore vilkaar uden at skjænke
vore kollegers ditto den ringeste tanke. Intet regulativ, intet bestemt
at rette sig efter! Se bare folkeskolens lærerinder, hvor ganske ander
ledes heldig de er situerede, takket være deres holden sammen og deres
kjække talsmænd og førere, af hvilke jeg først og fremst vil nævne
frøknerne Anna Rogstad og Anne Holsen. —
Nu er det min bøn til dem, frk. Hvoslef, at de ikke vil lade sagen
falde med dette, men gjøre, hvad De kan for at faa istand en almin
delig reisning.
Kald sammen møder, lad os laa en særskilt förening for privatskolens
lærerinder, gode love osv. Lad os forsøge at vække solidariretsfølelsen
hos dem. Jeg er forvisset om, at der er mange, som kun behøver et
vink for at følge kaldet. Kun enighed gjør stærk.
F. M.
Lidt em sleid.
Der har været skrevet om mangt og meget i „Nylænde“; men
sløiden har vist ikke før været nævnt, saa det kanske derfor vil inter
essere bladets læsere at høre lidt om den.
Sløiden er et fag, hvis værd man nu mere og mere faar øie for,
skjønt man jo ikke paa langt nær arbeider for den, som man burde
og skulde. Der er større bygder i vort land, og det bygder, som man
mindst af alt skulde tro var blinde for nytten af en sløidskole, i hvilke
der ikke eksisterer sløid; ved folkeskolen mangler den fuldstændig, og
vil man forsøge at faa en privatskole istand, maa man seiv staa risi
koen; bygden vil ikke hjælpe til. Mange steder er der gjort mere for
den; men en mangel er der endnu: at kun gutter lærer sløid. — Det
er ikke bare gutterne, som trænger at blive praktiske folk; men ogsaa
pigerne havde godt af at lære det, saa de for fremtiden blev mere selv
hjulpne end mangen kvinde nu er. — De fleste staar raadvilde og
hjælpeløse, naar deres sager gaar istykker, hvis de ikke har mandlig
hjælp at ty til; hvormeget letvindtere vil.de det ikke være at kunne hjælpe
$ig sqIv,
232 Nylænde, iste sept. 1896.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 12 00:54:17 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1896/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free