Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Lidt om sløid (Aagot Hjelm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sleiden er en udvikling for legemet som for karakteren. Dens
maal er at lægge et grundlag i barnet, som det kan have nytte af hele
livet igjennem. Hensigten er altsaa at bibringe ungdommen agtelse for
det kropslige arbeide, vænne den til nøiagtighed, orden og selvstæn
dighed, opmærksomhed og flid, til styrkning af de fysiske kræfter, samt
udvikling af øiet til at kunne se og haanden til at udføre.
Det er godt nok kjendt, at sløiden er en sund motion for legemet,
naar man bare ikke overanstrænger sig, og er slet ikke for tungt for
en kvinde, hvad jeg bedst seiv kan bevidne; jeg er ikke kraftig og
stærk, men jeg har aldrig været saa frisk, som efteråt jeg begyndte
med snedkringen, og dog driver jeg den saavidt, at jeg benytter den
som levevei. Man vil kanske indvende, at en skolepige ikke kan sam
menlignes med en voksen kvinde, men saa maa man erindre, at medens
en skolepige kun treenger et par gange i ugen til sine øvelset; staar
jeg den hele dag og arbeider. Det er desuden et saa morsomt arbeide,
at jeg er sikker paa, smaapigerne med glæde gaar til sin sløid, og
gjerne spenderer de timer om ugen, som sløiden fordrer, istedetfor
til leg.
Jeg nævnte tidligere, at sløiden tjener til udvikling af karakteren.
Skal man nemlig lave en model paa et sløidkursus, maa man først
og fremst være nøiagtig og ordentlig. Eleverne faar sig udleveret en
tegning, og modellen maa da svare nøiagtig til m. m.; endvidere fordres, at
den skal være fint og pent afpudset uden riber og mærker. Laver man en
papirkurv, en slev eller hvilkensomhelst formmodel, saa øves øiet tillige i
formsans. Under arbeidet maa man vænne sig til at tænke rigtig godt, før
man handler; et feilagtigt sagskaar eller snit med kniven er tilstrækkeligt til,
at hele gjenstanden kasseres, og man blir snart fornøiet af at arbeide om
igjen, hvad man med megen møie har faaet istand. For at eleverne kan
lære sit arbeide selvstændigt, maa de ved egen erfaring udfinde den
mest praktiske fremgangsmaade. Et barn, som tillädes at spørge sig
frem, formaar vanskeligt senete at hjælpe sig paa egen haand.
Den, som har sløidet, faar mere sans for tingene omkring sig.
Den gaar ikke blind og sløv forbi dem, men interesserer sig for, hvor
ledes det og det er lavet, og faar derved idéer for sin egen praktiske
virksomhed.
Alle disse egenskaber, som man saa jevnt faar brug for ved sløi
den, stempler sig uvilkaarlig i karakteren, saa det senere blir til vane
at arbeide,, som en tilfredsstillende model fordrer.
Af dette ser man, hvilken nytte sløiden har, og det er ingen grund
til at udelukke pigerne fra den. Ikke derrøed at forstaa, at haand
arbeidet bør tilsidesættes, det være langt framen der sløses saa mangem
time bort, og et par tim$r om ugen kunde ogsaa ofres paa sløid-.
Nyi.ænde, iste sept. 1896. 233
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
