- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 10. aarg. 1896 /
237

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Føljeton: En drøm (slutning). (U. D.) - Sjælevandring (Thora Holte)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

efter lidt en ny drøm op for hende: Tilværelsens evige storhed og
betydning. Den drøm skuffede hende ikke, svandt aldrig hen, deu
blev — sandheden i hendes liv. U. D.
Sjælevandring.
Jord og stjerner kan ikke øines, eiheller sol og maane, kun luft.
Men i det uendelige lufthav sitrer noget klart taagelignende. Og det
er sjælene. Og om dem straaler lyset, og lyset er Gud, og de fatter
det ikke. — — — Men sel En sjæl vaagner at sin tusindaarige søvn,
og skjælvende af længsel glider den frem mod lyset. Og den evige
forbanner tager den i sine hænder og velsigner den til det fremtidige
livs vandring. — — — — —
Vinden har lagt et frøkorn paa et nøgent fjeld; men der lider det
ondt, og suiten slider i det lille legeme. Det længes til den bløde,
fugtige jordbund, som solen bader, og som luften synger over. Og
det ønsker, det kunde dø. Men Gud sender sydens vinde efter det,
og vindene bærer det paa sine vinger og lægger det ved jordens moder
bryst. Og dagene gaar, frøet bliver plante. Planten vokser i skjønhed,
faar blomster og bærer frugt.
Sjælen har vandret fra plante til plante, fra træ til træ, og Gud
gav det sommerfuglens legeme. Og solen skinner, og luften stryger
hviskende omkring første gang, den ser dagen; — men et stenkast
fra den staar et broget blomsterkor og lokker med sit lydløse tonehav
af vellugt. Og den undrer sig, betages, løfter sine guldklare vinger i
sitrende længsel og flygter til dem gjennem solskin og dirrende luft
bølger, fanger deres støv og kaster det iyr jubel paa det aabne ar. Saa
danser den hen til en rose, drikker af dens dugg og bader sit lille
regnbuefarvede legeme i dens vellugt. Og dens liv gled hen som en
legende dans. — — —
I en fugls legeme er sjælen. Men den gang, den nøgen krøb under
moderens legeme, var det sol og sommer; men det er nu høst —
fjærene er vokset ud, og vingerne kløver med sikker kraft den høst
klare luft. Men naar nætterne bliver lange og kolde, og mørket som
en skygge ligger over skogen, længes den mod syden. Og den aner
dens dybblaa, skinnende himmel og guldglødende sollys, dens viftende
palmer og yppige bregner, og dens farverige blomster, hvis aroma
stiger op mod himlen som usynlig offerrøg. — Og en nat reiser den.
Nylænde, iste sept. 1896. 237

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 12 00:54:17 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1896/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free