- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 10. aarg. 1896 /
240

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - Anvendt fysiologie: Kneippkuranstalten (Caroline Steen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

alle tider har en vis ensartet temperatur, der ikke forandres af den
temperatur, den lever i — Stanley havde samme temperatur i det
mørke fastland som senere i Nordamerika og England midtvinters, og
„Frams“ besætning samme temperatur i nordpolsisen som nu herhjemme.
Koldtblodige dyr derimod, som frosk og fisk, er afhængig af den omgivende
temperatur. Lever de i koldt klima, er deres blodtemperatur lav, om ikke
fuldt saa lav som den omgivende lufts, og stiger denne ydre tempera
tur, vil ogsaa blodets varmegrad oges, de er afhængige af de ydre
forhold, bliver dorske i koldt veir og kvikner til i varmt veir.
Var vi mennesker ikke saa lykkelige at være „varmblodige11, vilde
vor udbredelse over den ganske jordklode være hemmet og vi være hen
viste til en vis tempereret zone. Men med denne „lykke“ følger ogsaa
den ulempe, at vi ikke taaler store afvigelser fra vor Jegemstempera
tur11 — de variationer, der tør forekomme, hvis vi ikke skal føle os
uvel og have ulemper deraf, tør kun dreie sig om en grad — ja er
afvigelserne fra den normale temperatur for store eller for langvarige,
kan det gaa paa livet los, derfor er temperaturmaalinger et væsentligt
moment i lægens og sygepleierskens arbeide, og temperaturreguleringen
en af vort legems allervigtigste funktioner. Hvori bestaar nu denne?
111.
Da enhver af vore celler ved sit arbeide — ved at leve — ud
vikler varme, siger det sig seiv, at én maade at regulere paa vilde
være at nedsætte denne varme-udvikllng ved mindre livligt arbeide,
naar vor legemstemperatur blir for hoi, og omvendt — foroge denne —
lade den arbeide stærkere, hvis vor legemstemperatur synker. Vi gjør
dette i virkeligheden, naar vi holder os saa rolige som mulig i sommer
varmen og gaar lange hurtige ture i vinterkulden, vi lader da vore
muskelceller arbeide eller hvile efter behag. Nuvel, i lighed med denne
grovere vilkaarlige regulering, foregaar i hele vor legemsoverflade —
— os uafvidende saa at sige — en yderst fint virkende regulering.
De har alle havt „gaasehud“. Hvad er dette? Hvert lidet haar,
hvoraf der findes millioner nedsenket i vor hud, reiser sig op omgivet af
en liden forhøining, vor hud kommer til at ligne en ribbet gaas. Haaret
reises ved at en liden muskel, hvoraf hvert haar har sin, trækker sig
sammen, udfører det lil’e arbeide og udvikler varme. Her er det
mængden, der skal gjøre det, idet disse millioner af muskelceller ar
beider. Hudmuskulaturen er altsaa den ene faktor af varmeregulerin
gen — vi kan bringe vor temperatur til at stige ved hudmuskel
arbeidet.
240 Nylænde, 15de sept. 1896.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 12 00:54:17 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1896/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free