Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - Anvendt fysiologie: Kneippkuranstalten (Caroline Steen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ethvert af disse millioner af smaa organer er forsynet et uhyre for
grenet telefonnet —om vi saa maa sige. Lad os forfølge dette net gjen
nem legemet. Alle de fine nervetraade samler sig til tykkere og tykkere,
indtil de lig et kabel samlede gaar ind til centralstationer — nerve
celler i rygmarven. En pirring fra disse stationer vil ledes ud i hu
dens muskler og kjertler og bevirke henholdsvis en sammentrækning
eller udsondring. Denne del af telefonnettet vil vi kalde bevægelses
afdelingen, idet vi opfatter saavel muskelsammentrækning som kjertel
arbeide som en bevægelse. Hvis der altsaa fra rygmarven udgaar en
pirring, saa sætter apparaterne sig igang med at arbeide. Godt og vel
alt dette; men hvad garanterer os nu, at de ogsaa arbeider i rette tid
og paa rette sted?
Centralstationerne i rygmarven staar i god forstaaelse med en
nabocentralstation — en anden nerveeelle — lige nær ved, i samme
etage saa at sige. Denne modtager bud fra udenverdenen gjennem et
kabel, der forgrener sig i de utalligste fine traade og som ender — ja
netop i huden — i voit legemes overflade. Dette kan vi kalde følelses
afdelihgen af vort telefonnet. Og nu har vi gangen i det: Vi føler
kulde f. eks. o: vore følenerver i huden pirres — dette tør ikke være —;
øieblikkelig telegraferes dette til endestationen i rygmarven — videre til
nabostationen — derfrå ud til hudmusklerne, der faar impuls til at ar
beide, til aarernes muskelvægge, som trækker sig sammen, gjør sig tran
gere — og vi ser paa den blege gaasehud, at vor varmeregulation er
ifærd med at virke — beskytte sig mod et muligt varmetab. Eller vi
føler os hede og er varmereguleringen i orden, vil vi blive røde og snart
begynde at svede.
VII.
Hele denne telefonledning — indtrykkene fra udenverdenen for
plantede gjennem nerver til rygmarven med den efterfølgende udløsning
af en bevægelse, er det vi kalder for refleks. Nu —jo hurtigere og
bedre refleksen arbeider, desto tryggere er vi mod mulig skade ved plud
selige temperaturforandringer — det er én side af sagen. Den anden
side er, hvad nytte har vi af refleksens udslag — refleksbevægelsen ?
Det at blodet let og hurtigt strømmer til de utallige hudaarer, letter blod
omløbet i det hele, og derved fremmes alle cellers ernæring, mere varme
udvikles, vi lever saa at sige intensere, vi bliver kvikkere, vi udvikler
mere energi. Og videre: det at hudkjertlernes virksomhed foregaar
let og livligt, fremmer udsondringen af stoffer, som legemet dog skal
af med paa den ene eller anden maade. Og nu tror jeg mine læsere
242 Nylænde, 15de sept. 1896.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
