- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 10. aarg. 1896 /
245

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - Anvendt fysiologie: Kneippkuranstalten (Caroline Steen) - Ved at læse Gunnar Heibergs repliker (Thora Hansteen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

usammenhængende som de er. Det er min mening ved hjælp af themaer fra det dag
lige liv og om det daglige liv at smugle saa at sige kundskab om vore livsfunktioner
ind hos dem af læserne, der ikke paa anden haand maatte have adgang til at lære.
Maatte disse smaaartikler, naar de atter optages, modtages med samme interesse som
hidtil.
Caroline Steen.
Ued at læse Gunnar Ijeibergs
„Repliker til Bjørnsons afhandling om norsk literatur“ („Verdens Gang“
Iste juli) fik jeg lyst til at komme med nogle bemærkninger.
G. H. siger: „Som folk har det aldrig været stort bevendt med nordmæn
dene“. Det er sandt, en dansk og en svensk konge staar i bronze og
vidner derom i vor hovedstad. Forresten blev de tre riger frivillig for
enet under dronning Margrethe. Sverige var glad ved at slutte sig til
for at blive fri for hertug Albrecht.
Ingen enhed, samling i folket, mener Gunnar Heiberg. „Som i old
tiden saa nu, vi dængte altid hverandre11 .
Jeg vil dog nævne noget, som vore forfædre i oldtiden enedes om:
Asatroen. Det var deres idaler, som de gav skikkelse. Skulde ikke
denne grundanskuelske berettige de norske til at kaldes et folk? „Den
rødhaarede Thor“ var vist i oldtiden vore forfædres yndling. Skulde
det være formeget at sige, han var beslægtet med den store norske
fjeldnatur; Balder og Freja, minder om den blidhed og ynde, som ogsaa
er særegen tor vort land.
Det eiendommelige ved asatroen var den profetiske følelse af det
evige liv. Først verdens undergang, Ragnarok, saa opvaagnen i Gimle,
guldtærningerne gjenfundne. Det er nordens aand.
Grækerne havde ogsaa sine idealer, guderne, i hvem de med ska
bende evne forherligede den menneskelige skikkelse, men de havde ikke
synet paa det evige liv. Ved opvaagnen af døden tænkte de sig et
skyggeliv.
Gunnar Heiberg siger: vore norske konger var ikke statsmænd.
Jeg synes nu ikke Harald Haarfager var saa daarlig til at samle folket,
omend nogle høvdinger, ikke vilde bøie sig og drog til Island. Men
hvad gjorde de der? De gav sig straks til at skrive sagaerne, Heims
kringla. Det overleverede tog de med sig, hvad de seiv havde op
levet, bevarede de i trofast minde, gjengav det ganske vist, begiven
heder og ordskifte, uden at lade fantasien udsmykke noget.
Derved blev vort gamle sprog bevaret.
Nyi.ænde, 15de sept. 1896. 245

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 12 00:54:17 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1896/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free