Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktober - Det armeniske spørgsmaal (A. Hv.) - Til minde om Ivar Aasen. Visa um harpa (Aasta Hansteen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mistet sin foretagsomhed; selv en baronesse Burdett-Coutts, hvis
storartede velgjørenhed omfatter saa megen menneskelig elendighed, har
her ikke lagt sin indflydelse i vegtskaalen.
At oparbeide en stærk og overvældende opinion, som vilde gjøre
den nuværende neutrale tilstand umulig, synes at være alle filantropisk
og religiøst interesserede menneskers opgave; de dræbtes blod raaber
til det kristne Europa om redning og hjælp.
A. Hv.
Gomol harpa vardt i kraai eingong sett,
skalden han seg vilde kvila.
Aldri meire vardt ho atterteki rett;
skalden han laut sen væl kvila.
Kvi han maatte verda denna gong so trøytt?
Inke veit ein det; til slutta var han nøydt.
Stilt det blei paa sist,
og nog vardt det vist:
skalden han laut lenge kvila.
Hundrad aar væl leid no tidi atter fram, —
jamt var leik og spel i Leire —
hundrad aar væl til — ja, var det inke skam?
Gauken lagde egg i reire’.
Harpa ligger kvelvd og verder rettno gløymd,
ho av konglevæv og rusk og rask er gøymd;
hundradaarig dust
dungade seg grust;
sjaaand’ var ho inke meire.
Huset var til nedfalls, der som skalden sat,
der kan ulv og rev no løynast.
Siste muren fall, og ingen meire gat
namn paa hus, som inke øygnast.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
