Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktober - Undervisning i det sjette bud af pastor J. Borchgrevinck (Thea Ebbell)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
ved at se, hvor fuldstændig fremmed en saadan tanke er for nærværende
afhandlings forfatter. I sine „indledende bemærkninger11 taler forf. om „en
lærers store, skjønne maal at være som en far i sin kreds“, „fader
alvoret, faderkjærligheden, (fra børnenes side) faderfortroligheden“.
Den mulighed falder ham ikke ind, at maaske ingen her var bedre
skikket til at undervise end den modne kristne lcvinde, veiledet gjen
nem de farlige skjær- af en takt og finfølelse, der baade i regelen er
større som medfødt gave, og som har været mindre udsat for at af
stumpes end mandens, men fremforalt veiledet af „moderkjærligheden“,
modereimen u til at torstaa barn og ungdom, modemlvoret’1, som hos
den, der har seet (eller staaet sammen med søstre, der har seet) de
dyrebareste rives bort af en raadden samfundsmorals strøm og seiv er
tvungen til at staa uvirksom paa strandbredden. Vi mener, rent ud
sagt, at enhver hæderlig og nogenlunde aandsudviklet kvinde baade har
lidt saalangt mere ved usædeligheden end en mand og af naturen eier
hjertelag og forstaaelse for den opvoksende slægt i høiere grad end en
mand, saa det forekommer os baade som en daarskab og en fornær
melse saa afgjort, som pastor Borckgrevink at ignorere hendes evner
til at veilede de unge i sædelighedsspørgsmaal, baade som mor og
lærerinde.
I „Norsk Skoletidende11 har der i august maaned staaet en an
meldelse af denne afhandling. Der var meget sandt og godt i, hvad
anmelderen, hr. K. M. Sørensen, skriver; men vi fik under læsningen
et stærkt indtryk af, hvor langt lettere det er at rive ned end at bygge
op. Det var omtrent uheldig valgt alt, hvad hr. Borchgrevink havde
taget med, saavelsom hvad han ikke havde taget med. Den gamle
daarlige snerpethed maa absolut bort; men paa den anden side siger
hr. Sørensen aabent, med alvor og ansvarsfølelse, at han og mange
andre samvittighedsfulde lærete ikke filtror sig mod eller kraft til i
barneskolen at føre en ligefrem tale om disse vanskelige ting. Af per
sonlige og positive anskuelser fremholder han egentlig kun én: den, at
det maa være læreren i naturhistorie og sundhedslære, under hvis op
gave det maa falde at forklare børnene, hvad der med hensyn til lege
mets skjøtsel kan have betydning for sædeligheden. Han tænker sig
ogsaa muligheden af, at man, efter at have sat sig i forbindelse med
hjemmcne og forklaret disse skolens plan og tankegang, kunde lade
denne lærer give børnene langt videregaaende oplysninger, end det nu
ansees rigtigt. Hr. Sørensen peger i saa henseende paa en hos os
nylig i oversættelse udkommen bog „Næsten en mand og ansvar i
ynglingealderen 11 , hvor der fra det strengeste moralske og religiøse
standpunkt tales til en ung gut om mennesker, som der i naturhistorie
timen tales om planter og dyr, og hr. Sørensen har indtryk af, at i en
Nylænde, iste okt; 1896.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
