- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 10. aarg. 1896 /
269

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de oktober - Internationale kvindeforbund (ved red.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

rige, Tyskland, Storbritanien og Irland, Sverige, Ny Zeland. For tur
staar nu Finland, Norge, Belgien, Schweitz, Italien og Danmark.
Her er den yderste ramme for organisationen.
Men hvad er saa de nationale og de lokale raad, og hvad opgave
har de, vil man sporge?
Ser man i de trykte programmer, faar man tilsvar: „De nationale
raad har den samme opgave som det internationale i forhold til sit eget
land, og de lokale raad har samme opgave-i forhold til sit distrikt"
men til nærmere forklaring skal vi tage et „historisk eksempel", vi skal
se, hvorledes det forste nationale kvinderaad i De forenede stater blev
dannet.
Det er imidlertid en ting, man bor holde sigforoie, na!,ar man tager
dette eksempel, det er, at De forenede stater indtil da ikke havde nogen
egentlig kvindesagsforening, de havde blot kvindestemmeretsforeninger
og afholdsforeninger. I over en menneskealder er det jo nemlig arbeidet
for stemmeret og afholdssag, som mest har optaget de ledende kvin
ger i Amerika.
Men lederne roses hoit, fordi de havde selvfornegtelse og visdom
til ikke at sætte disse sager, som dog kunde skille kvinderne ad, op som
et program, da verdensforeningen og deres eget nationale raad skulde
stiftes. Det lykkedes da at faa dannet et raad paa den allerbedste
basis, hvortil de forskjelligste foreninger blandt kvinder gjennem sine
repræsentanter kunde slutte sig: stemmeretsforeninger, filantropiske, reli
giøse, literære selskaber, ti som anfört, raadet har ingen magt over
medlemmerne, det gjælder blot at være enig i dets store grundprincip:
kamp mod uvidenhed og uretfærdighed.
Hvad et saadant raad kan udrette indenlands, fik vi et godt ind
tryk af, da frk. Wilson fortalte om det nationale kvinderaad i Canada
og de reformer, det havde gjennem fort, men det var os ogsaa paafal
dende, hvorledes arbeidet var gaaet i lignende spor som vor egen
kvindesagsforening. Det kan vel ogsaa have sin grund, at baade Norge,
Finland og Danmark, som har saadanne foreninger paa bred almen
basis, har mindre hast med at organisere „nationale raad" end f. eks.
Sverige*), hvor man ingen tilsvarende har havt.
Hvert land kan forovrigt naturligvis give sit nationale kvinderaad,
hvad indhold det vil, det har ogsaa allerede vist sig rundt omkring i
landene, at de det gjør, men repræsenteret udadtil, i det internationale
kvinderaad, kan man blot blive, hvis man indordner sig under dets
former.
Dette er ikke den forste internationale kvindeforening, som har
været i virksomhed. Saa tidlig som i 1870 blev der stiftet en i Genf,
Det svenske „Nationalraad“ blev stiftet i januar 1896. 7 lokale foreninger med
høist forskjellige formaal er repræsenteret.
Nylænde, 15de okt. 1896. 269

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 12 00:54:17 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1896/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free