- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 10. aarg. 1896 /
275

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de oktober - Fra teatret (A. Hv.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bygmester“, kommer det saa stilfærdigt, men alligevel saa afgjørende,
at der ingen anden udvei er, han maa til at skrive „rigtig varmt og
hjertelig“.
Da fru Solness betror sig med alle sine uvirkelige sorger til Hilde,
spiller fru Dybwad blødt og inderligt; mens derimod i sidste scene
udraabet „min bygmester 11 , da Solness styrter ned, ikke virker over
bevisende nok, trods den tilsyneladende eksaltation.
Hr. Roald fremstiller bygmesteren nærmest som opkomlingen med
den ubøielige villie, der er kommet iveiret ved at træde andres lykke
under fødder. Hans Solness staar endnu i sin kraftigste manddom og
virker fremdeles dragende paa kvinderne, som han gjorde i sin ung
dom. Han spiller bygmesteren med en underbund af brutalitet; naar
denne mand farer op i vrede mod gamle Brovik, føler vi, at dette er
hans inderste natur, mens de bløde stemninger ligeoverfor Hilde og
hans tærende samvittighedsnag væsentlig virker som øieblikkets følelser,
fremmede for hans oprindelige karakter. Hans hovedfortrin er den
mandige kraft, som udstraaler fra hans personlighed, og som giver
hans ord varme og liv.
Fru Gundersens Aline virker maaske altfor afbleget ved siden af
bygmesteren, men hendes dæmpede spil bidrager til at fylde tilskuerne
med den anelse om kommende ulykker, som begivenhederne fører hen
til. Den ulykkelige replik om dukkerne er og bliver en anstødssten;
men det er tvilsomt, om nogen skuespillerinde overhovedet kan betage
en saa vanskelig sætning dens ufrivillige komik. Ogsaa de andre
roller er i gode hænder, og samspillet giver den rette stemning.
* *

*


Otto Sindings „Iraka“ virker som en rækké gfimrende illustrationer
til en mindre værdifuld tekst. Alle disse pragtfulde scener, de farverige
dragter og vakre belysninger er seet med en malers sikre øie; men
den digteriske fremstilling er løst sammenhængende og uklar. Stykkets
fortrin ligger i iscenesætningen, og her er mange udmærkede detaljer:
hele folket knælende i bøn som en broget masse af stærke farver —
mens Thamar i sin hvide dragt, staaende i templets indre, danner
spidsen af denne menneskepyramide — grupperne udenfor templet i det
skinnende sollys, og Thamar og hendes terner i tempellunden i glø
dende solnedgang.
Handlingen kan maaske have foregaaet i Ægypten paa den tid,
da jøderne sukkede under Faraos aag, og tonen er en art gammel
testamentlig. Folket træller under et falsk gudsbegreb, en haard, ubarm
hjertig lovens gud, som de knæler for i frygt og bæven og søger at;
Nylænde, 15de okt. 1896. 275

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:40:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1896/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free