- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 10. aarg. 1896 /
278

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de oktober - Et par ord til medabonnenter (Kitty Vetlesen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kvindesag. Denne pengemangel er det altsaa, som i forbindelse med
mangel paa arbeidere har gjort, at vi ikke er kommet længer.
Men ingen, som vil tænke over dette, kan undres over, at vi ikke
er kommet længer, man maa tvertimod synes, at under de kaar, kvinde
sagen har havt, er det storartet, at den er kommet saa langt. Efter
min mening er det saa langt fra, at der er reaktion — som man fra
enkelte hold vil vide — at vi tvertimod, takket være ikke mindst stemme
retsmøderne landet rundt ivaar, har god vind i seilene. Om end de
ydre tegn ikke netop ligger saa i dagen for hvemsomhelt, saa mærker
man det paa mangt og meget, naar man taler med folk, og det, at
„Nylænde“ stadig faar flere abonnenter (eller skal jeg kanske heller sige
læsere?) er vel ikke det mindst gunstige tegn. Naar jeg nu hører ad
skillige af mine kolleger, de „travle husmødre11 , der før var aldeles
forstokkede, naar det gjaldt kvindesag og „Nylænde“, og rystede paa
hovedet af dem, der befattede sig med disse ting, udtale, at de læser
bladet baade her og der og finder det udmærket, saa mærker jeg nok,
at sagen er gaaet adskillig frem.
Men det er ikke nok at vide dette; vi maa ikke slaa os til ro og
mene, at det nok gaar fremdeles. Det gjør det nok, jeg tviler ikke paa
det, men det gaar ikke raskt nok; thi i en tid som vor, da alt gaar
med stormskridt (ikke mindst hvad stemmeret for mænd angaar), kan
vi komme til at ligge agterud, og det kan komme os dyrt at staa.
Derfor mener jeg, at vi alle bør optage arbeidet for kvindesagen. Vore
faa kjække foredragsholdere, vore prægtige foregangskvinder kan ikke
være overalt; men sagen maa forkyndes overalt og til alle tider, om
der skal komme rigtig fart i tingene. Modstanderne, ved vi, er flittige
i denne tid; de forsøger at gjøre os fremgangen vanskelig — kanske
netop af den grund, at ogsaa de, hver i sine hjem, mærker noget til,
at sagen holder paa at vinde indgang der
Det gjælder da netop ikke at bryde sig om modstanden, bare ar
beide paa at faa saa mange som muligt til at forstaa.
Vi ved, at sagen er god, den bedste, den største, nogen kvinde
kan kjæmpe for, tidens største sag, fordi den bærer i sig alle andre
store gode sager. I sin dybeste grund en kristelig sag. For naar vi
arbeider for sædelighed, for retfærdighed, for alt godt og stort, ædelt
og skjønt og imod alt, som er ondt og stygt og uretfærdigt, saa ved
vi, at det er et kristeligt arbeide i sin inderste grund.
Naar jeg nu fremholder, at vi alle maa optage arbeidet, saa mener jeg
naturligvis ikke, at vi alle skal holde foredrag; thi det er jo ikke alle
givet at kunne gjøre det, omendskjønt jeg tror, mange flere kunde det;
om man blot fik øie for nødvendigheden af det; men jeg mener, at vi
efter bedste evne bør tale om sagen baade paa tomandshaand og hvor
278 Nyi.ænde, 15de okt. 1896.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 12 00:54:17 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1896/0286.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free