Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 1ste november - Kvindekongresserne i Paris og Berlin (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hver især de talere, de ikke var enige med, og hinanden indbyrdes.
Men ogsaa flere af de indbudne synes at have forstyrret freden. Blandt
de selskaber, komiteen havde indbudt, var den revolutionære socialistiske
studenterforening Et af dens medlemmer steg frem og talte for utøilet
frihed. „Arbeidere! udryd de klasser, der forfølger eder, kom ikke her
og spild tiden med at høre paa disse spidsborgeres spidsborgerlige
ønsker om smaafarandringer i de spidsborgerlige love om arbeidstid,
ægteskab o. a.“ — Der blev svær tumult, men formanden, fru Maria
Pognon sagde stille: „Min herre, De bad om ordet for at takke sty
relsen for 1“ og församlingen lo og blev rolig igjen.
Man maa dog ikke tro, at spektaklerne var saa overveiende, at
man ikke fik noget udbytte af mødet. I et af moderne var der saa
ledes længe ro, „som i en kirke“, det var den dag, der taltes om lov
beskyttet usædelighed. Mange alvorlige ord, der gjorde det dybeste
indtryk, blev talt mod den statsregulerede last. Men ved mødets slut
ning blev det igjen uro; en mand, hr. Robin, sprang frem og raabte,
at det eneste botemiddel mod prostitutionen var den frie kjærlighed.
Hans nærmere udvikling om, hvorledes menneskene skulde finde lykke
ad den vei, fandt imidlertid församlingen saa hæslig, at den kort og
fyndig fratog ham ordet.
En mænge værdifulde oplysninger om kvindernes stilling, især om
de franske kvinders, fremkom paa mødet. I sin aabningstale mindede
fru Pognon om de reformer, som de franske kvinder nylig har faaet sat
igjennem. De har faaet ret til at vælges ind i handelsdomstolenes (tri
bunaux de commerce) arbeidsraad, til at give gyldigt vidnesbyrd for
domstolene og (for de gifte kvinders vedkommende) ret til at oppebære
og seiv at raade over eget erhverv. Specielt fik man høre om de ar
beidende kvinders stilling og ogsaa fra kvindeligt hold kom stærk for
dring paa indskrænkning i kvinders arbeide ved lov.
Den franske befolknings aftagen er som bekjendt altid et bræn
dende spørgsmaal i Frankrige. Paa mødet fremholdtes, at de franske
kvinder føder børn nok, men der blev ikke gjort nok for at holde liv
i dem. Bedre var det dog blevet siden loven af 1869, der kræver, at
der føres tilsyn med pleiemødre og siden selskabet til beskyttelse af
børn blev stiftet. Der fremholdtes, at i Frankrige gives forældre altfor
stor myndighed over børn, men man gik saavidt i sin iver for at rette
paa dette, at man fattede en resolution om ønskeligheden af at faa
nedsat en komite af mænd og kvinder, som skulde have tilsyn med
alle børn og begynde ved vuggen. En del indvendinger, der gik ud
paa at hævde hjemmets ukrænkelighed, hindrede ikke beslutningen.
Man tog sig i det hele varmt af børnene paa kongressen og af mødrene.
Paula Mink talte meget radikalt deres sag. Da hun løfter sine arme
282 NylÆnde, iste nov. 1896.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
