- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 10. aarg. 1896 /
297

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 15de november - Den spanske jakke (H. L.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

)
dragt lider af den gamle mangel, at yderst faa anlægger den, dels fordi
de gamle vaner er for stærke og dels fordi det økonomiske staar iveien
det gamle har man jo før.
Aden er frk. Dahls reformdragt god, saa er det altsaa ikke hendes
skyld, at den bliver saa lidet brugt. Hvad vi mangler, er ikke længer
mønstret til en god dragt, men viljen og modet til at bruge den.
Men naar jeg skal sige akkurat det jeg mener, saa tror jeg ikke,
at vi nogengang faar det mod, at vi helt aflægger vor gamle dragt og
phidselig anlægger en ny, som strider imod moden. Kunde vi en
gang opnaa, at en bekvem reformdragt blev mode i Paris derimod,
saa var vi reddet og „reformerte“ alle tilhobe i en fyg og en fei!
I dette stykke er jeg altsaa temmelig pessimistisk. Jeg „tror nok
paa kvinden“ saadan i sin helhed, men ikke i klædedragtspørgsmaalet.
Jeg tror, at vi faar opgive tanken om at stige fiks og færdig som en
fugl Fønix ud af asken med en reformdragt; men og her kommer
det lyse punkt i min tale jeg tror aldeles ikke, vi er nødt til at op
give haabet om gradvis at gaa over til en hel del reformer i vor
dragt, saa den ialfald med tiden kan blive meget bedre end den er.
Saavidt jeg har forstaaet, er det förändringen i undertøiet, som
frk. Dahl lægger særlig vægt paa, og dette er naturligvis aldeles rigtigt,
da det jo ubetinget er dette, det kommer mest an paa. Og naar vi
nu tænker os om, saa er det ikke saa faa forandringer, vi her i de
sidste aar har faaet istand saaledes i al umærkelig stilhed synlig
umærkelige, fordi vi saa pent har kunnet skjule reformerne med en
yderst moderne kjole! Men vi skal ikke harcellere os seiv saa altfor
meget heller; thi bruddet med korsettet er en stor seir, ja den aller
vigtigste i vor dragtreform, og saa rent usynlig er da heller ikke denne
forandring, siden vi derved har maattet sige farvel til hvepsetaillen.
Nu har vistnok paa langtnær alle aflagt korsettet, men jeg tror,
der er llgesaa mange uden som med; og de, som først har aflagt det,
vil ikke for alt i verden trække i tvangstrøien igjen. Som et godt
tidernes tegn skal jeg faa lov at fortælle et par smaating.
Jeg saa ifjor i Trondhjem en ung pige pynte sig til et sølvbryllup.
Hun havde en lidt gammel blomstret mousselinskjole paa og stod og
mønstret sig seiv misfornøiet i speilet. „Men hvad er der da iveien
med den kjolen? 11 spurgte jeg, „Ser du da ikke, hvor smal jeg er om
livet i den? Jeg synes det er saa frygtelig stygt, at det gaar indover
igjen her!“ Og hun rev frem blonder og silkeskjærf og forsøgte at
drapere sig saa hun ikke blev smal om livet.
Forleden dag kom en af mine smaapiger til mig med en af sine
dukker. Hun saa yderst misfornøiet ud præcis samme udtryk som
den unge pige i Trondhjem.
Nylænde, 15 de nov. 1896. 297

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 12 00:54:17 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1896/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free