- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 10. aarg. 1896 /
307

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 15de november - Lykke (U. D.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lykke.
Er det ikke underligt, hvorledes vi alle løber om for at fange denne
smukke ustadige sommerfugl, der kaldes lykken? Og jo mere vi an
strenger os for at naa den, jo mindre lykkes det som oftest, men er
vi saa heldige engang at gribe den, hvor maa vi da ikke være forsig
tige, ikke undersøge for nøie eller gaa for dybt ind i denne lette, svæ
vende skabnings væsen eller tage for haardt paa disse pragtfulde,
gyldne vinger, thi ellers kan dunet saa let flygte bort og vi bliver sid
dende med den graa forkrøblede larve i vore hænder, eller ogsaa kan
den i al sin lokkende dragt smutte fra os, og vi ser den aldrig mere,
Hvad skal kunne redde os lettroende menneskebørn fra disse skuffelser?
De vise svarer: søg den sande lykke, den som ikke flygter bort.
Den sande lykke?
Ingen kan vel negte, at der ligger en sand og berettiget lykke i
velgjort arbeide for bjem og land, i at løse tidens store opgave og ar
beide mod ærgjerrighedens ædleste maal. Ingen kan negte, at ren kjær
lighed fylder hjertet med den dybeste lykke, men hvor let kan ikke
denne lykke tilintetgjøres? Hvilken miskjendelse bliver ikke ofte lønnen
for det ædleste arbeide, hvilken skuffelse følger ikke ofte de mest ild
fulde følelser? Og medens aarene gaar, trættes kraften, sløves be
geistringen, tier lidenskaberne; det maa saa være, det er en følge af
vor menneskelige natur, söm er saa nøie förbunden med vore sjæls
og aandsegenskaber, at disse absolut maa paavirkes af den.
Det er livets hensigt og berettigede krav, at alle menneskets na
turlige og aandelige evner skal udvikles og øves, for at mennesket
seiv saavidt muligt skal tilfredsstilles og føle sig lykkeligt, men dette
kan kun opnaaes ved harmoni og ligevægt mellem de forskjellige evner
og anlæg, saa intet udvikles paa noget andets bekostning: legemets
kraft og fylde maa ikke lægge sjælen øde og gold, aandens klare,
kolde lys maa ikke bortføre det friske, varme hjerteblod, lidenskaben
og følelsen maa ikke overdøve fornuftens krav. For at frembringe
denne harmoni mellem menneskets evner, maa disse evner derfor have
et fællesmaal, et evigt formaal, der kan ligesom samle dem alle under
en fane; dette maal er jo at opnaa den høiest mulige guddommelige
godhed og renhed. Imidlertid drager livets verdslige og smaalige maal
som oftest evnerne i modsat retning fra hverandre, og dette bringer
disharmoni og splittelse i det indre maskineri og gjør mennesket ulyk
keligt. Derfor maa ikke det ene fællesmaal tabes afsyne. Lad fanen
løftes høit iveiret. Naturen seiv arbeider i sin ubevidsthed hen mod
Nylænde, 15 de nov. 1896. 307

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 12 00:54:17 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1896/0315.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free