- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 10. aarg. 1896 /
308

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 15de november - Lykke (U. D.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

denne evige harmoni, som er den guddommelige grundtanke i alt, men
hvor brager det ikke ofte mellem klipperne, hvor bruser ikke stormene,
hvor lyner ikke ildfunkerne? men bagefter hvilken klarhed i luften,
hvilken hvile og renhed! Og solen skinner atter over menneskers
knuste hjerter og deres skuffede haab. Lad blot fanen löftes hoit iveiret.
Vi maa arbeide medens det er dag, det vil sige medens kraften er
paa det hoieste; medens der er overskud i kassen; medens livet vibrerer
i hver nerve, og den brændende aand gjennemgloder hvert pulsslag, maa
vi prøve at sætte ind i evighedens bank vor bedste tro, vort høieste
haab og vore ædleste længsler. Vi maa sætte disse værdier saa faste
og urørlige der, at vi ikke engang selv formaar at bortskusle dem i
livets fortvilede strid. Denne lille kapital vil da uformærket komme til
at rente sig deroppe hos den Evige, medens haaret graaner hernede
paa denne urolige jord, og øiet taber sin lysende glans. Lad os blot
jevnlig føie lidt til hin kapital, noget som gaar udenom det daglige be
hov; en lys tanke, som svæver over denne verdens horizont, en læng
selstaare, et suk efter det, som man aldrig kan finde eller opnaa paa
jorden, en brændende bon om at slippe udaf buret og faa frigjort sit
hele væsen.
Eftersom tiden gaar, ser det ud, og vi føler det slig, somom alting
dor indeni os; medens livet smiler rundtom os i skjønhed, i fornyet
ungdom, i gjenfødt haab, bliver vi selv gamle, ensomme,- forladte, krafl
løse, og vi maa lidt efter lidt ligesom opgive vort hele bo. Det er den
menneskelige natur, som dør i os, medens den guddommelige haster
frem til ham, som gjemmer paa værdierne, for at hæve sine indskud
med renter og rentes renter, for at finde sig selv igjen som et frigjort
og forherliget væsen, hvis evner, der spirede og gjærede gjennem jord
livets kampe og ofte blev trampet paa, nu endelig har fundet sit rette
virkefeldt i den evige tilværelse og er blevne forenede i fuld harmoni
under den høiestes fane.
Vistnok vil ikke jordens straalende sommerfugle mere omkrandse
vort leie, men duer med hvide vinger vil vifte den sande lykkes lys og
fred om vor sjæl. U. D.
Til udenbys abonnenter.
Kontingent for 1896 kan indsendes portofrit ved nærmeste post
anstalt.
De abonnenter, der endnu ikke har betalt kontingent for de fore
gaaende aar, vil med det første faa sig tilsendt regning, og vi anmoder
dem indstændig om da snarest muligt at afgjøre den.
308 Mylænde, 15de nov. 1898.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 12 00:54:17 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1896/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free