Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste december - Dybe og alvorlige bekymringer (H. L.) - Et hurra for de nyansatte fem kvindelige stoppestedschefer i Gudbrandsdalen (C. J. Anker)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nævner dem alle samvittighedsfuldt op igjen, uagtet ordene telegraferes
i dyre domrne, formodentlig for at folk skal huske dem rigtig godt og
opgjøre sit testamente samt ellers beskikke sit hus, naar de nærmer
sig disse stationer, hvor døden lurer paa dem i skikkelse af en kvindelig
stationsmester!) „er banevogternes hustruer. Mand og kone deler ar
beidet ved stationen og linien, men —“ (ja, belav jer nu paa eine gru
somme sal be, for nu kommer det værste) — yefter rangforordningen
blir konen mandens overordnede.u
Nei, nu kan vi ikke mere paa én gang. Det er saavidt vi har
aandskraft nok til at læse om de tre sidste bekymringer: 1) At den
kvindelige stationsmester vel ikke bør tillädes at ha længere „ lovlige
forfald’*. 2) At hun forhaabentlig ikke ofte skal blive nødt til at kaste
drukne folk ud af kupeerne og 3) at hun ikke har nogen uniform.
Dette sidste tror han dog „muligens“ (det er bedst at udtrykke sig for
sigtigt) kan rettes med tiden. — For post 1 og 2 foreslaar jeg som
botemidler: Cølibat og totalafhold, det første for de kvindelige stations
mestre, det andet for de reisende mandfolk!
Ak ja sa’n! Den som kunde opnaa at blive korrespondent for
„Aftenposten" og tjene saa mange penge paa at nære, føle, udforme
og telegrafere saa voldsomme bekymringer.
St hurra
H. L.
for de nyansatte fem kvindelige stoppestedsehefer
i Gudbrandsdalen.
Modtag et hurra som tolk for min store, oprigtige glæde
over, at modigt I overvandt alt og overtog ansvar —
vanskeligt nok for den, der sigter paa: altid at handle
ret og nøiagtigt, paa altid at leve for andre, aldrig
spare sig seiv, men ofre bestandig.
Mens jeg var smaagut
saa jeg hos kvinden redebon evne til altid at virke
kjærligt og stærkt for hjemmet, sætte sig seiv tilside,
styrke og lutre de smaa og ruste dem ud for livet. —
Som jeg voksede til, begreb jeg hos hende den rénhed,
hvorfra al daarlighed preller tilbage og taber sin virkning,
hvorfra begeistringens glød strømmer ud og staalsætter viljen
312 Nylænde, iste decbr. 1896
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
