Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste december - Et hurra for de nyansatte fem kvindelige stoppestedschefer i Gudbrandsdalen (C. J. Anker) - Literatur. S. Obstfelder: Korset, en kjærlighedshistorie (M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klarere sér jeg hver dag hendes magt til at fremme det gode,
magt til at vække forstaaelsens sans og sovende hjerter,
magt til at ildne i kamp, formilde krænkelser, uret. —
Nu er jeg gammel, men endnu bestandig vokser min undren,
siden jeg hører, hun drager paa post for at afvende fare.
styre og lede saa, at tusinders liv bli’r sikret. —
Derfor skatter jeg høit et saa løfterigt fremskridt i landet,
hvorved alle faar se, at kvinden freidigt tør virke,
ei blot ved tryllende smil, men ogsaa ved ansvarsfuld gjerning
Derfor et hurra for alle fem, ja, maatte de seirrigt
fare paa lysende skinner og finde den lykke, som altid
ovenfra skjænkes enhver, der aander for pligt og for sere!
Christiania, november 1896.
C. J. Anker.
hiteratur.
S. Obstfelder: Korset, en kjærlighedshistone.
De digtere, der tilhører samme skole som Obstfelder, tror jeg kal
des symbolister. Om med fuld ret, ved jeg ikke. Jeg vilde heller kalde
dem — hvis det gaar an at bruge det ord — jeg vilde kalde dem
profetister. Karakterens betydning erkjender de ikke, den er egentlig
en bom for det dybere sjæleliv. Man gaar ikke altid omkring og er
karakter, siger de. Lyrikere, af dem er der mange forskjellige. Det ei
det ubevidste sjæleliv, det der styres af en ukjendt aandens magt, de
søger at give udtryk i digtningen med en dæmpet klang af dom og
forkyndelse. Er ikke det saa at sige profetiens idé? Har tanken naad
klarhed, opstaar symbolet af sig seiv, som regnbuen speiler sig i
skyerne.
Obstfelder kommer stilfærdig og ulig alle andre. Han kommer
med den „stille aand“, som efter skriften tilhører det kvindelige væsen.
Det ser ud som om han ikke havde den sædvanlige mur af egenkjær
lighed at bryde igjennem naar det gjælder at skifte ret overfor kvinden. Han
Nylænde, iste decbr. 1896. 313
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
