- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 10. aarg. 1896 /
315

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste december - Fru Mallings bøger (A. D.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tænker paa de franske kvinder fra forrige aarhundrede, synes det os
stundom, som om de maatte være nutidens overlegne. Man kan fristes
til at spørge, hvor findes nu en madame Roland eller en madame Stael?
Skulde menneskeheden være gaaet tilbage ? Vi har dog vist ingen grund
til frygt. Jeg vil her citere, hvad Macauly siger netop om det samme:
„Vi har ofte hørt forstandige mænd, der under kvinder al mulig ud
dannelse, tale med begeistring om den engelske kvinde i det 16de aar
hundrede. De paastaar, at ingen nutidens kvinde kan stilles ved siden
af Ashams og Aylmers smukke elever. Disse sad ved sin væv og sammen-
Jignede Sokrates og Lycias. Medens jagtljomen gjaldede og hundene
gjøede, sad de i sit lønkammer og læste med straalende øine om denne
første aandsfrihedens martyr, der ydmygt tog giftbægeret fra den græ
dende fangevogter. Vi vil ikke forkleine det 16de aarhundredes kvin
der, vi tviler ikke paa deres fuldkommenheder, men man glemmer her,
at da var al dannelse klassisk. Da maatte man kunne græsk og latin.
Kun i disse sprog fandtes dengang nogen literatur, man kunde magelig
fylde en enkelt hylde med alt, der fandtes paa de moderne sprog. Da
fandtes hverken Shakespeare eller Fedronningen, Don Quichote eller
Montaignes Essays, Jane Grey og dronning Elisabeth havde kun Chaucer,
Gower, Froissart og Rabelais. Uden klassisk kundskab var man da
uvidende baade i literære, politiske og religiøse spørgsmaal. Latin var
meget mer i det 16de end fransk i det 18de aarhundrede. Det var
hof- og skolesprcg, det brugtes i afhandlinger om kanonisk ret og
skolastisk theologi, i memoirerne, statsafhandlinger som flyveskrifter;
man maatte forstaa latin for at kunne nyde den tids bcundrede poesi,
dagens flygtige sladder, Buchanans sirlig dreiede vers, Erasmus’ samtaler
og Huttens epistler. Dette er nu ganske forandret. Al politisk som religiøs
strid føres nu i de moderne sprog. De døde sprog bruges kun til at kom
mentere de klassiske værker. Roms og Athens geniale frembringelser er
endnu med rette berømte, de har beholdt sit positive værd, men deres virke
lige værd bliver kun ringe sammenlignet med den nyere tids værker.
Medens de klassiske værker for vore forfædre var alt, er de for os kun
en brøkdel. Uden de gamle klassikere vilde Jane Grey ikke have havt
komedier at more sig over eller tragedier at græde over. En moderne
læser kan hjælpe sig uden Ødipus og Medea, naar han har Othello og
Hamlet. Han kan finde erstatning hos Pascal, naar han maa undvære
Plato. Vi krænker ikke disse store nationer, som menneskeheden skyl
der kunst, videnskab, smag, borgerlig og aandelig frihed, naar vi paa
staar, at den arv, de har efterladt os, nu er saa øget, at renterne ud
gjør den egentlige kapital. Og i de moderne sprog er de engelske
kvinder mindst ligesaagodt hjemme som engelske mænd. Vil man sammen-
Nylænije, iste decbr. 1896. 315

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 12 00:54:17 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1896/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free