Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 15de december - Literatur: Lommen af Minda Ramm (G. X.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for at forstaa — og i mandens med, for der kommer et nyt spørgs
maal. Hvorfor viser manden sig saa paafaldende lidet imødekommende
mod Kristiane Kruse?
Som det nu er, ser vi blot efter lommen med en smule overfladisk
medlidenhed. Stakkar, tænker vi, et af naturen saa uharmonisk ud
rustet væsen, at der ingen raad er, den maa blive ved at skrige. Intel
lektuel kraft og stærke drifter, men ikke for menneske at regne, sjæl har
hun ikke fanget, saa mindst af alt er hun kvinde.
Men forf. har heller ikke havt til hensigt at gjøre dybvandslod
ninger. Hun har villet forkynde. Forkynde først og fremst sit had —
til det lag af selskabet, som naivt opfattes som fremskridtets og dannel
sens aristokrati og dernæst forkynde en lære.
Lommen er en tendensbog af reneste vand. En tendensnovelle af en
dame! siger man, „madnyttig“, da har vel kritikerne enstemmigen og korte
ligen hudflettet den ? Nei, ikke denne gang — denne gang finder anmelderne
tendensbogen langt antageligere end den almindelige læser gjør, for der
er den omstændighed: tendensen behager de herrer kritikere af venstre
og høire. Den er dem virkelig nyttig mad, nei mere end det, en hel
livret, en delikatesse. Mest har jeg moret mig over C. B. i „Dagbladet“.
Akkurat den samme henrykkelse har jeg seet tegne sig i folks miner,
naar de har faaet sat frem for sig en rigtig god gammelost — efter
at have maattet undvære denne nationale delikatesse en tid.
Det blev mig sagt, at „Lommen“ var en norsk liden datter af Laura
Marholm, andre nævnte George Egerton. Jeg kan ikke gaa med paa det.
Ganske vist er den ved den hedenske sanselighedslære den præker i
slægt med de to, men ikke saa nær i familie inden slægten. Laura
Marholm forkynder som bekjendt den lære, at kvinden er det tomme
kar, som baade faar sine sanser og sin aand i foræring af manden.
Og Egerton hun siger: Mændene er tarvelige, plumpe væsener, os
kvinder dybt underlegne, men — enfin, de er nu engang nødvendige til
slægtens forplatning, kan altsaa ikke udryddes (kfr. Garborg om kvin
derne) og alle kvinder burde have børn, vi faar se at bære over med
dem og forøvrigt indrette os saa godt vi kan. I sine første „ Grund
toner“ udvikles dette hendes program paa en unegtelig ganske pikant
og begavet maade, men i sin sidste bog „Mislyd“ er hun adskillig reduceret
og uoriginal — en mere banal angriber af ægteskabsinstitutionen. Men
den norske forfatterinde lader kvinderne længes til mandens verden saadan
som den er — til de frie mænds verden. Og hun siger til kvinderne : Der er
store kræfter blandt jer — slip drifterne løs, lev som frie mænd, saa
vil livet bringe jer nydelse og indhold, og I vil naa en større intellek
tuel høide. Denne lære er ikke ny og ikke udenlandsk. Vi kjender
326 Nylænde, 15de decbr. 1896.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
