- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 11. aarg. 1897 /
20

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15de januar - Kvinder som arbeider. Frisøser (A. Hv.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

største haarkunstner til fortvilelse. Men man lade ikke dette syn
ængste sig; der gjøres et diskret udvalg blandt denne pragt; der træk
kes fra hist og tages bort her af en øvet frisøse, og kun de heldigere
ting benyttes.
De faar verdenserfaring, disse mennesker, som ser og omgaaes saa
mange forskjellige personer. Medens de med let haand bukler og kru
ser, kan de bruge tanker og øine. Deres kundekreds omtatter de for
skjelligste individer, fra den unge pige, der første gang skal paa bal,
og som følger toilettets fremskriden med bankende hjerte og straalende
øine, til den blaserede skjønhed, som med pudder og Auschstift maa
bøde paa de veksler, som stadig selskabelighed drager paa ungdoms
friskheden. Der er brave husmødre, som for anledningen har itørt sig
sit høitidsskrud, den sorte silkekjole, og som til ære for et selskab skal
lægge vegt paa sit udseende, der er kunstnerinder, som skal fortrylle
et publikum og mange, mange andre. Der kommer ogsaa damer, hvis
mørkeblonde haar skal bleges lyst cendré og andre, hvis graanende
lokker skal farves sorte.
I sommertiden kommer folk ind fra landstederne for at blive sham
pooet og taget under behandling, og turisterne gjør sit antræk mindre
friluftsmæssigt ved en omhyggelig frisur.
Det ser saa let ud, dette arbeide, som om det ingen møie skulde
koste. Der kræves ingen særlige kræfter, da man ikke behøver at tage
tungere løft end en krøltang, og 50 øre er forholdsvis hurtig tjent ved
at frisere eller 125 ved at shampoo. Men alligevel er arbeidet ikke
saa let, som det kanske ser ud til. Frisøsen maa staa den hele tid
og opholder sig stadig i gasluft, da krøllejernene varmes ved gas, seiv
om mørket ikke nødvendiggjør belysning. Paa de mest besøgte steder
kan antallet af betjente kunder løbe op til 35 om dagen; men travel
heden er ikke til alle tider lige stor. Skal frisøserne saa bort i husene,
kan de ofte gaa fra morgen til aften uden at faa mad, da det natur
ligvis ikke falder kunderne ind, at de stakkels mennesker ikke har faaet
tid til at tilfredsstille sin hunger.
At frisere læres heller ikke i en fart, da man maa have øvelse og
erfaring, førend man tilfredsstillende kan udføre et arbeide, hvortil der
i saa høi grad kræves behændighed. Hvad vilde kunderne vel sige,
om haaret blev brændt istedetfor kruset, eller opsætningen saa ud al
deles som den hjemlige, de seiv præsterede?
De elever, som har lyst til arbeidet, gaar i lære hos en eller anden
størrelse af faget et halvt eller helt aar. Sine første forsøg gjør de paa
parykker. senere hen faar de vise sine evner og sin smag paa menne
sker. Naar de saa er udlærte, nedsætter de sig seiv eller tager ansæt
telse hos en frisøse. De mest foretagsomme tager, hvis de kan skaffe
20 Nylænde, 15de januar 1897.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 14 01:04:19 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1897/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free