Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 15de februar - Kvindestemmeret i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi vil haabe, at der ikke ved förslagets senere behandling i det
engelske parlament vil dukke for mange vanskeligheder op, vi haaber,
at det ikke vil vare saa længe, før vi kan melde om udøvelse af den
politiske stemmeret blandt Englands kvinder.
Naar seiren helt er vunden, vil sagens venner kunne se tilbage
paa et langt og ærefuldt felttog.
Det var i mai 1867, det første forslag om politisk stemmeret for
kvinder Dlev bragt frem i Englands parlament ved John Stuart Mill. —
Den statsborgerlige stemmeret har saaledes ladet længe vente paa sig,
men under dens banner kan man sige det er, at kvinderne har faaet
sig tilkjendt den ene rettighed efter den anden.
Som vi tidligere ved flere leiligheder har omtalt, har engelske kvin
der siden 1870 været stemmeberettigede og valgbare i kommunen, og
disse rettigheder blev udvidet for et par aar siden, da de nye sogne
raad oprettedes. De har i de sidste snes aar beklædt en mængde tillids
hverv, og vi har intet hørt om, at de ikke har vist sig tilliden værdig.
Det modsatte har vi ofte seet fremholdt, snart lyder det, at nogle af de
bedste fattigværger og snart at de bedste ledere af skoleraad har været
kvinder osv. — Mr. Begg’s forslag om politisk stemmeret, som nu er
gaaet igjennem, er bygget paa samme basis og betingelser som den
kommunale stemmeret.
Det er af interesse at se, hvorledes de politiske partier i England
har stillet sig til kvindestemmeretsspørsmaalet. Fra begyndelsen var
det næsten kun medlemmer af det liberale parti, som støttede reformen.
Men de sagtnede af, og som bekjendt svigtede Gladstone, da det kom
til handling — „den store plet paa Gladstones skjold — ligesaa be
kjendt er det, at Salisbury er en varm ven af reformen.
For en tid har det seet ud, som kvinderne kunde stole bedre paa
„høire“ end paa „venstre“. En af sine værste modstandere har reformen
saaledes længe havt i det radikale parlamentsmedlem Labouchére, han
er stokkonservativ i kvindesagen, og hans maade at se sagen paa
og hans spøg minder ikke lidet om enkelte modstandere mod kvinde
stemmeret i visse andre lande. Men omsider er det blevet til, at re
formen tæller paalidelige venner blandt alle politiske partier. Er
kjendelsen af, at det her gjælder en stor human sag, som politiske
partistridigheder ikke maa tillädes at ødelægge, har trængt sig mere og
mere ind paa mænd og — kvinder. Britiske kvinder er jo de mest
politisk interesserede i verden, og de politiske dønninger har man
mærket langt inde i kvindestemmeretsorganisationerne. Men med pris
værdig resignation har man tilsidst underordnet alle sine politiske sym
patier og antipatier for at slutte sig tæt sammen om tidens betydnings
fuldeste sag.
44 Nylænde, 15de februar 189?.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
