- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 11. aarg. 1897 /
76

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de mars - Fra Bergen. Et vanskeligt spørgsmaal (A. Hv.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fuldstændig uvidenhed om sit kjønsliv, mens man trøster sig med den
tanke, at livet vil lære dem, hvad de behøver at vide.
Der blev fremholdt, at forholdene nødvendiggjorde den største agt
paagivenhed fra forældre og foresattes side netop med hensyn til dette
punkt, og vigtighed:n af fuld fortrolighed mellem forældre og børn be
tonedes særlig. Det barn, som kan gaa til fader og moder med alt,
sikker paa at finde kjærlig forstaaelse, bukker ikke saa let under for
den fristelse at henvende sig til kameraterne, kanske netop de daarlige
blandt dem, for at faa besked paa ting, som forældrene ser sig ude af
stand til at meddele dem.
Men hvem kan bedre end en moder med øm og varsom haand
drage sløret bort fra barnets øine, ikke brutalt eller pludselig, men
efterhaanden som dets dæmrende bevidsthed vaagner, og det kræver
svar paa disse utallige spørgsmaal, som kredser om livets hemmelighed?
Det begynder at iagttage og lægge mærke til sine omgivelser og sig
seiv, og i dets lille hjerne dukker det ene hvorfor frem etter det andet.
Det naturligste er at gaa til moder og spørge; men hvis hun viser
barnet bort, beder det tie stille med saadant, hvor skal det saa vende
sig hen? For seiv om det tier stille for moder, er spørgsmaalet ikke
glemt. Jo, da bliver det kameraternes tur til at give oplysningerne, og
det er vel ikke tvil om, at moder havde gjort det langt bedre.
Vi ved vel nogen og hver fra vor egen barndom, hvilken underlig
maade, vi fik vor viden paa. Kameraterne fortalte noget, endel op
lyste tjenestepigerne os om, og resten læste vi os til af bøger som
større; men de fleste har vel den erfaring, at fader og moder taug —
de orkede ikke at give sit eget barn besked om dets tilblivelse. Tan
ken var kjærlig, det ved vi nok; ingen urene tanker skulde trænge ind
i barnesjælen, livets sorg og lidenskabens voldsomhed skulde ikke for
mørke det glade, skyldfrie sind. Men de kjærlige forældre tænkte da
ikke paa, at der i saa fald maatte staa vagt om barnet, det maatte
aldrig lades alene, det maatte omgives af tusinde hensyn og forsigtig
hedsregler — ja afsondres fra kamerater og aldrig være forældrene af
syne. Og blev det ikke gjort, var barnet værgeløst overladt til den
første den bedste, der vilde oplade dets øine og kanske ogsaa lære det
at ødelægge sig seiv i barnlig pvidenhed om rækkefølgerne heraf.
Seiv de mødre, som var overbevist om nødvendigheden af, at bar
net ikke lodes i uvidenhed, var i stor tvil om, hvorvidt underretningen
burde gives før overgangsalderen indtræder, mens foredragsholderne
ansaa dette tidspunkt for altfor sent. Der hersker ogsaa stor uvished
om maaden, hvorpaa meddelelserne bør ske, og de fleste forældre lader
til at mene, at det vil være dem umuligt at overtage et saa vanskeligt
hverv — det faar blive skoleps opgave. Selvtølgelig kan denne ikke
76 Nylænde, 15de mars 1897.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:41:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1897/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free