Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste april - Kvindeemancipationens frugter (cb.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kuindeemaneipatienens frugfer.
(Af cb.).
(Skrevet sommeren 1896).*)
Det er förunderligt at læse sig til alle de forskjellige „opskrifter“
paa kvindens sjælecentrum, som leveres fra de forskjellige, og vi kvin
der har i en uendelig række af aar været saa opvant med at analy
seres og rubrikeres af mænd, i de sidste 10 aar ogsaa af kvinder, og
tiet dertil, at det næsten ruller over os som vandet over gaasen. Indi
-mellem kan vi tage det rent humoristik eller helt tragisk, men at vække
modsigelseslysten saa stærkt, at den driver os ud af passiviteten, skal
der noget ekstra til. Dette ekstra turde imidlertid nu være forhaanden.
Reaktionen mod kvindebevægelsen har hidtil været baaret frem af mænd,
men nu tæller den ogsaa kvinder, og det kvinder fra helt forskjellige
stærer — og de norske kvinder, som ser paa C. C. som den store
vækkelsesprædikant paa dette omraade, savner „røsten i ørkenen
Naar fru Ræder omtaler kvindesagens bevægelse i Norge, som om
den slog vrag paa moderligheden, saa beviser det — efter min mening
—at fruen er lidet lydhør. At det en tid har seet saaledes ud, har sin
baade historiske og naturlige grund. Det beror delvis derpaa, at sagen
foreningsmæssigt arbeidede med helt ydre reformer — dels derpaa, at
den slægt, som bar den frem, var bleven overmættet med al den snak
om hustru og mor. Hvor mange er der ikke iblandt os ældre, som
mindes, hvor vi næste’n væmmedés ved disse ord. Ikke fordi vi for
bandf noget særlig modbydeligt med dem, men fordi vi med hele ung
dommens svulmende liv ikke vilde noget andet end os seiv og fri luft
for vor sjæls rørelser. Vi havde ungdommens trang til at erobre ver
den, til at skrive vort navn i slægtens historie, til at eie al dens her
lighed. — Og hvad vi greb efter, hvad vi stundede imod, blev os altid
negtet med dette: det er ikke nødvendigt for en kvinde, som skal „ofre
sig“ for sin mand og sine børn. Hele vor opdragelse blev ligesom
paa skrømt, som en passiv, uvirkelig ventetid. Vor higen efter aande
ligt liv, vor trang til arbeide, vor varme patriotisme — det trængtes
ikke i verden, blev hverken spurgt efter eller fordret, blev ikke ledet
ind i det store fællesliv. Seiv vor skoledannelse var bare til for denne
mand og disse børn, som vi seiv ikke ofrede en tanke og slet ikke
*) Artiklen er sendt os i 1897 januar maaned. Det har ikke været muligt at skaffe
den plads før. Den vil komme i flere afdelinger. Red
92 Nylænde, iste april 1S97.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
