- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 11. aarg. 1897 /
97

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste april - Føljeton: Gammel arv (Helene Lassen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Han svarte ingen ting, saa hun blev ved: „Men slig er I mæad;
seiv vil I være optaget med alt muligt andet og bare skjænke os smu
lerne, medens vi — alt skal vi gi.“
Han svarte fremdeles ikke,
„Og hvad det angaar, at kunstneren i mig skulde dræbe moder
følelsen, saa siger jeg bare: vent til jeg blir mor; blir jeg ikke for
meget mor, saa blir jeg det vist ikke for lidet. Men just fordi jeg
føler og ved, at moderfølelsen vil fylde mig saa helt, er det, at jeg
tror, jeg helst vilde slippe, siden jeg nu engang har faaet denne kunstner
trangen“.
Men Halfdan hørte ikke, hvad hun sa; han sad bare og tænkte
paa, hvor sød hun vilde bli som mor.
„Aa Halfdan, hvorfor tror du, at kvinder faar baade den ene og
den anden slags begavelse? Hvis det er synd bare at ønske at vi
kunde faa leve for denne begavelse. Faar vi den virkelig, bare for at
vi skal lære at ofre og ofre alt vi har af personligt liv og eie?“
Hun satte sig mismodig bort i sofaen; men Haltdan satte sig bort
til hende og begyndte at hviske om, hvor forferdelig morsomt det skulde
bli, om de fik en lidén gut.
,,Ja, det skulde vel endelig være en gut ?“ sa hun med en liden
antydning til et smil.
,,Aa ja — nei, det kunde naturligvis være det samme. Jeg tog
nok gjerne en liden Astrid ogsaa“, sa han ømt.
,,Aa nei, kjære Halfdan, jeg tror nok du faar nok med den ene
Astriden“. Og hun lagde hodet bort paa skuldren hans, mens et par
store taarer drypped ned paa hans haand.
Men Halfdan ønsked saa inderligt, at de maatte faa barn. Var
der nogen, som trængte et sligt bindeled, saa maatte det være de to,
som var „født paa hver sin klode“, som Astrid bestandig gik og sa. —
Udover vaaren så det ogsaa ud til, at dette ønske skulde gå i op
fyldelse. Astrid blev stille og fortænkt, og naar Halfdan kom ind, fandt
han hende somoftest siddende i sofaen, indtullet i et schawl; og ofte
saa han, hun havde grædt.
„Er du virkelig bare bedrøvet for det ?•’ spurgte han; seiv kunde
han næsten ikke styre sin glæde.
„Nei da/ svarte hun, „jeg er glad for det også, men mit sind er
blevet saa underlig vekt, jeg taaler ikke at nogen peger paa mig, før
jeg begynder at graate. Og saa er det denne underlige fornemmelsen,
som kommer over mig.“
„Hvilken fornemmelse?-1
„At det ligesom er slut."
„Slut? paa hvad?11
NYLÆNbF, iste april 1897. 97

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 14 01:04:19 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1897/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free