- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 11. aarg. 1897 /
110

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - Føljeton: Gammel arv (Helene Lassen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Føljeton
Gammel aru.
(Af Helene Lassen).
Portsættelse fra no. 7.
Og sommeren kom med farver, duft og varme.
Astrid saa og følte det alt intensere, end hun nogen gang havde
set og følt det. Alt gik ligesom saa lige paa hende, virked saa dob
belt stærkt. Det farverige og varme føltes dobbelt farverigt og varmt,
men det som var koldt og farveløst, virked ogsaa saa ubeskrivelig
koldt og farveløst. Kjærlige og milde ord faldt i den varmeste, mest
modtagelige jordbund, mens den mindste ukjærlighed eller kulde gik
som iskolde pust gjennem hende. Halfdan kunde bli rent forfærdet
over, hvor lidet der skulde til for at saare og bedrøve hende. Stærk
og frisk, som han bestandig var, havde han ogsaa vanskelig for at
sætte sig ind i en slig svaghedstilstand, og han havde slet ikke noget
lag til at omgaaes det som var sygt og vekt, uagtet han nu mere end
nogensinde havde trang til at gjøre det godt for hende. Han foreslog
hende derfor, at hun skulde reise hjem i besøg et par maaneder.
„Har vi raad til at være fra hverandre saa længe nu da! :i
spurgte hun.
Men da svarede han med sin stærke, freidige stemme: „Aa men
Astrid, vi har jo hele livet for os! Og her er saa stille, her hos mig;
reis hjem og le og prat og mor dig sammen med alle disse muntre
søskende dine i sommer. Du trænger lidt adspredelse nu“.
Og saa reiste hun, men syntes igrunden det var galt, for hun
vidste, de kom til at gaa der og længte begge to.
Men hjemme — ja, hvor det var deiligt at være der igjen.
Der sad de rundt det store spisebord, akkurat i samme orden som
før allesammen. Mor ved den ene bordenden, saa liden, at hun næsten
blev borte bag den store suppebollen, mens far, skujd.erbred og høi,
sad ved den anden, høilydt holdende sine politiske eller æsthetiske fore
drag! Og saa alle disse voksne børn af gammel vane tiende ærbødig
stille, mens far talte, uagtet de forlængst havde sine egne meninger og
anskuelser om alle mulige ting. Men naar saa far til tak for mad havde
klappet mor nedover haaret/ som var strøget glinsende glat nedover
110 NYLÆNDfi, 15de april 1S97.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 14 01:04:19 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1897/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free