- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 11. aarg. 1897 /
117

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 1ste mai - Kvindeemancipationens frugter (cb.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kuindeemaneipafiønens frugter.
(Af cb.).
(Skrevet sommeren 1896).
(Fortsættelse).
Hun, som vakte kvindebevægelsen i Norge, staar uden skyld i
dette stykke. Stærkt og gjentagende har hun pegt paa personlighedens
frigjorelse. Jeg har liggende foran mig et brev (1885) fra C. C., som
hun sendte mig til svar paa et brev, hvori jeg klagede over, at det
menneskelige krav (jevnbyrdigheden) i vore emancipationsforsøg ikke
kom til sin ret, og hvor hun udtaler sig saaledes: det er derpaa den
hele misforstaaelse af mit arbeide i den (emanicpationen) beror. Fordi
man i vort land har truffet nogle forføininger til at fremme de blot og
bart ydre forbedringer i kvindens kaar, tror man den hellige grav vel
forvaret ... og jeg maa finde mig i, at mit standpunkt regnes til de
lykkeligt tilbagelagte .... Det er den moralske reisning, der først
maa sørges for, det er den, som skulde give det hele liv“.
Det skal være en uvisnelig blomst i hendes mindekrans, at det
første store slag, hun førte, det var for kvindens ret til at sætte sin
personlige kjærlighed som det grundlæggende i ægteskabet. Det er,
som om alt staaket og skriget, som fulgte med og over kvindebevæ
gelsen, og al den lammende taushed, hvormed literaterne i mange aar
modtog hendes arbeide, har bragt dette i glemmebogen, og det turde
være paatide, at vi i retfærdighedens navn søgte at drage dette frem.
Hun viste de norske digtere og de norske kvinder, hvilke sjælemord,
der øvedes i konvenientsens og forsørgelsesbekymringens navn. Hun
pegte paa uoverensstemmelsen i de kvinders liv, som gjennem genera
tioner var opøvede i denne slags opofrelse, som havde givet afkald
paa sit haab om lykke i livet og passeret „sukkenes bro“ — men ikke
kunde glemme. At kvindens kjærlighedsliv ikke var en overflødig
ødslen af naturens rigdom, den man uden skade kunde skjære bort,
lige lidet som den var et raat ukrudt; men at den var en drivkraft,
der kunde løfte hjem og samfund — det var hun den første, som
pegte paa.
Det er bleven sagt af hendes samtidige søstre, at de følte hendes
første, store arbeide som et forfriskende pust, som en aabenbarelse af
stille tanker, som havde tynget dem som utro pligtfølelse.
„Amtmandens døtre“ er i al sin stille kval og bitre vemod en sang
Nyi.ænde, Isle mai 1S97. 117

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 14 01:04:19 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1897/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free