Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 1ste mai - Nat (Nanna Thrane)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mon nogen vil redde dig? Mon nogen vil have medlidenhed, bare
lidt? Række dig den yderste spids af sin finger, som skrevet staar?
Hvorledes er det muligt ikke at have medlidenhed?
Ingen ser dig — ingen uden en høit oppe, høit, høit oppe!
Saalangt kan du ikke se, ritmester Rossing. Saalangt har du al
drig seet, aldrig, aldrig!
Nær dig er bare ensomheden og den lydløse stilhed, som angsten
Paa væggen hæriger uniformen. Den er tom og slap. Hvorfor
ser den ud som klæderne til en mand, som ikke er mere?
Snart kanske vil din sjæl ikke have noget at hylle sig ind i —-
ikke en trevl, ikke en blodsdraabe. Skal der ikke blive mere tilbage
af dig end en usynlig sjæl? Har du virkelig hele tiden havt en sjæl?
For en angst i ensomheden. Angsten kommer frem fra de tomme
krogene, den kommer fra din tomme uniform og indhyller stilfærdig
din sjæl, tæt tæt.
„Thorarin bueskytte skulde i leding gaa,
skulde i leding gaa.“
Hvorfor synger du netop den? Ved du det? Hvad mere?
„Og jarlens datter bragte
ham der et ømt farvel,
ham der et ømt farvel. “
Hører du rædselen skjælver i stemmen, som synger om et ømt
farvel? Den er din den stemmen, den rædde stemmen!
Ordene i sangen, de siger dig ingenting. Du har glemt verden,
husker ingenting mere end disse fire vægge med lavt tag over og
mørket udenfor. Verden er tom, ganske tom. Uglen sidder alene
derude i mørket.
Syng mere, saa slipper du at tænke.
„Skovskyggen lang sig strakte —“ Hvad mere, hvad mere? Om
du kunde huske en salme! Men angsten kommer jo uden ord. Hvad
kan vel ord udrette? Bare syng, syng!
„Skovskyggen laug sig strakte — “
Ah, der galer hanen hæst!
Længe vil det endnu vare, før den første lyse stribe viser sig over
fjeldene. Men nu ved du, at den maa komme. Saa vil uglen vige
sammen med mørket — for at komme igjen næste nat, mange nætter
kanske, mange, mange.
Men først kommer en dag.
Hvorfor ligger du og venter paa at faa se den lyse stribe over
fjeldene? Hvad kan du vel haabe af dagen, du?
Nanna Thrane.
er i.
122 Nylænde, Isle mai 1897.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
