- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 11. aarg. 1897 /
123

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 1ste mai - Vort hjemmestel (Dorothea)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kjære R. B.!
Ja, De kan nok spørge, hvor der er blevet af os !*) Det gaar slet
ikke altid, som man tænker, men dennegang gik det bedre. For tænk
Hermann fik et stipendium, og det et noksaa stort! — Havde De nu
oprigtig talt troet det om Hermann? — Nu, paa det giftede vi os natur
ligvis, og saa reiste vi til udlandet. Sidst til F., og der blev vor lille
Gøtz født. Jeg har havt nok at gjøre, kan De tro, nok med at op
føde min lille gut og opdrage hans far. Ja, her kommer vi til
et forsømt punkt i kvindesagen: fædrenes opdragelse . Man taler
altfor meget om mødrene. Ved en senere leilighed skal jeg udvikle
min pædagogiske metode, her vil jeg bare sige, at jeg har seet gode
resultater af den. De skulde se, med hvilket — faderstolt, men usige
lig tomt — vigtig fjernt udtryk Hermann i begyndelsen betragtede sin
førstefødte — og naar han nu sidder og leger med ham klodset, men
yndig, saa blir jeg næsten forelsket i ham! —
Nu er vi kommet hjem, men foreløbig bor vi hos Hermanns mor
svigermor! det er jo bare hustruens mor, som er den
slemme svigermor, ved De — efter traditionen. — Natnrligvis ja efter
mændenes tradition ! Nu ja, jeg har bare godt at sige om Hermanns
mor — at jeg stadig maa fuldende hendes søns opdragelse, klandrer
jeg hende ikke for, jeg tror igrunden, det i dette tilfælde er bedst saa
Men vi kan af mangfoldige grunde ikke bli boende der bestandig,
og saa, ja saa begynder havrelefsen, havrelefse for alvor, bare havre
lefse, hvorledes skal vi faa den til at smage?
Til høsten skal vi bosætte os seiv her i byen, og Hermann kan
kort og grusomt at fortælle ikke tjene mere end kr. 1700 det første
aar. — Hvad raad vil De saa give os? Skal jeg se til at hjælpe mig
uden pige — at holde pige maa beregnes til en udgift af kr. 500 pr.
aar, har en forfatterinde i „Nylænde“ sagt — eller skal jeg ha pige og
se at udnytte mit talent i penge? Ja, for jeg har et talent!! —Og saa for
sømme Hermann og Gøtz en liden smule? Der er saa meget at tage i
betænkning, hidtil har lille Gøtz’s ernæring foregaaet efter en meget
enkel teori, men inden den tid blir den mere sammensat og kostbar —
jeg kommer snart og konsulerer dr Caroline Steen gjennem „Nylænde“
om den billigste og bedste ernæring for smaabarn. — Og saa siger
*) Se hefte 2.
Uørt hjemmesfel
Nylænde, iste mai 1897. 123

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 14 01:04:19 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1897/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free