Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Anvendt fysiologi: Hygienens betydning for vor person (Caroline Steen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af denne sag den er en stor sladderhank den forkynder verden
om vi er sunde eller syge. I kratt af denne sidste opgave er det hud
pleien i virkeligheden bliver skjønhedspleie, og denne skjønhedspleie
et stort kapitel i hygienen.
I tilslutning til, at huden taler om sygt eller sundt, har vi et andet
vidne i vor holdning, vor gang en rank holdning, en spænstig gang
følger med den friske hud, det blanke fyldige haar, de rosenrøde negle,
de hvide tænder — alt taler for det sunde menneske.
Hvad betinger holdningen og hvad betinger gangen? — Vore
knogler og vore muskler, men for at disse skal fungere til vor tilfreds
hed, maa de opøves, bruges, men ikke misbruges. Ogsaa her er det
den personlige hygienes pligt ved bevægelse, sport, gymnastik, kanske
massage at sørge for vort bevægelsessystem er som det skal være,
samt vor pligt at skaane, hvor det behøves. Og én muskel, der altid
er i bevægelse og ved vor legemsbevægelse faar forøget arbeide, er
vort hjerte. Hensynet til dette bør hindre al overdrivelse af idræts
øvelser.*)
At alle disse organer nu arbeider i behørig orden, det takker vi det
fornemste af vore organsystemer for, nemlig nervesystemet — lidet nyt
tede det os, om alt det øvrige var i orden — uden nerver gik ingen
ting i takt, det vilde være et kaos uden lige. Men nerverne styres fra
hjerne og rygmarv, og nervernes hygiene bliver i sidste instans hjer
nens hygiene. Men saa er vi ogsaa naaet til de mørke skygger, hvor
fysiologien gaar over i læren om det sjælelige: psykologien Thi
vel bestaar hjernen af nerveceller, og disse celler maa have sin ernæ
ring som alle andre — det staar i vor magt at sørge derfor — men
psychens hygiene — sjælens hygiene — hvem raader for den? Nu,
for en stor del dog vi seiv, vi kan komme langt med den person
lige sjælelige hygiene, holde alt aandelig usundt borte, sky det, der
hidser, der skader, særlig omgive os med det, der virker velgjørende.
Og gjennem vore sandser har vi et godt maal, for hvad der er til
gavn eller skade for os. Men i lige saa høi grad beror nervesyste
mets hygiene paa samfundet. Her kommer vore pligter hver især til
at vende sig fra os seiv til vor næste — det bliver, om jeg saa maa
sige, næstehygiene — hvad vi vil andre skal gjøre mod os, det gjøre
vi og mod dem; men dette ligger udenfor lægens territorium. Naar
jeg imidlertid skridt for skridt har ført Dem saa langt, er
det gjort med velberaad hu, idet jeg netop vilde vise Dem, at al denne
tilsyneladende egoisme, al denne syslen med sit eget jeg dog har noget
dybere i sig, dog i sidste instans viser bort fra sig . seiv. Gjennem
den disciplin, hygienen paalægger os ligeover for os seiv, bliver vi istand
til at være mere for andre, og jeg har med villie fulgt den bestemte
*) Se «Nylænde» no. 16.
nylænde, 15de mai 1897. 131
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
