Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Anvendt fysiologi: Hygienens betydning for vor person (Caroline Steen) - Kvindeemancipationens frugter (cb.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
orden i min fremstilling, fordi intet led tør springes over, det ene sy
stems sundhedspleie bygges paa det foregaaende, intet tor udelades.
Og nu jeg har holdt, hvad jeg har lovet, jeg har ikke plaget
Dem med regler og tal kun søgt at tale hygienens evangelium for
Dem. Jeg kan kun haabe, jeg ikke herunder har gjort brud paa de
fremsatte principer for nervestystemets hygiene med andre ord, at
jeg ikke har trættet og kjedet Dem.
Caroline Steen.
Koindeemaneipafiønens frugter.
(Af cb.).
(Skrevet sommeren 1896).
(Slutning).
Mens fru Marholm vil finde vort sjælecentrum i det erotiske, tar fru
Ræder moderkjærligheden som generalnævner. Det er sikkerlig mere
korrekt omend den under hendes hænder blir mærkelig tør og tem
melig snever. Det vækker undertiden en vis komik denne megen snak
om moderlighed samtidig med at faderligheden saa rent gaar i glemme
bogen. Fru Ræder er imidlertid fast bestemt paa at finde den; er den
ikke aabenbarlig tilstede, saa er den latent, hvorfor hun endogsaa kan
finde den hos en kvinde som Hedda Gabler, denne inkarnation af ussel
kvindelig smaalighed. Hvad ved hun om moderlighed denne kvinde,
som tiltrods for barnet under hendes hjerte ikke har nogen anden fø
lelse end ækkelhed for det, som venter hende. Den tid, da det store
mysterium at føle et nyt liv i sig, fylder vor sjæl med en hellighed,
der løfter os ud over jordelivet, den tid, da vi synes at staa i slægt
med selve skabermagten. Moderkjærligheden vider hjertet ud i en usi
gelig ømhed, saa grænseløs stor, at vi gjennem disse smaa væsener
synes at kjende hele menneskehedens lidelser og glæder. Den bæver
af angst for barnesjælen, som blir sat i vor have som en deilig, liden
himmelblomst, som vi skal give varme og næring, og saares i hjertet
for hver skygge, som lægger sig over dens lyse blade. Der er intet
menneskeligt, som staar nærmere Guds kjærlighed end en mors. Denne
kjærlighed, som ofrer og glemmes, saares og tilgir, for bare paany at
aabne hele sin ømhedsfavn, som intet hellere begjærer end at kunne
132 Nylænde, 15de mai 1897.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
