- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 11. aarg. 1897 /
138

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Føljeton: Gammel arv (Helene Lassen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Føljeton
Gammel aro.
(Af Helene Lassen).
Portsættelse fra no. 9.
Men nu var ventetiden omme, og Aatrid sad helst inde i sove
væreiset foran den lille opredte vuggen. Hun havde taget frem alt,
som den lille skulde bruge første gang, og atter og atter saa hun efter,
at intet manglet af alle disse smaa rare, mystiske ting, som skulde til
for at klæde et sligt lidet kryb af et menneskebarn. Jo, det var der
nok alt; men endnu mangled dog det vigtigste — aa den, som havde
havt gutten sin hos sig, for det var ikke morsomt disse sidste dagene!
Det kunde gaa an om dagen, men huttetu, naar natten begyndte at
nærme sig! —
Men endelig kom den da denne lidelsernes nat, som i store om
rids viste hende, hvad en mors liv er: forfærdelige lidelser, men og
saa en navnløs fryd. Thi det var sikkert, aldrig havde hun forestillet
sig lidelsen slig, men heller aldrig glæden bagefter saa stor og ophøiet.
Var det virkelig sandt, at denne fine, deilige gutten var hendes? Hun
var ikke det mindste forbauset over, at det var en gut; det havde hun
hele tiden været aldeles vis paa. Hun var ogsaa aldeles vis paa, at
han maatte ha Halfdans øine. Jo, ganske rigtig, han havde det samme
blaa-blaa blik. Og Halfdans blik, det var jo af de ting, som havde
sænket sig dybt, dybt i hendes sjæl; derfor kom det nu igjen i hendes
barn. Det var jo det, hun havde ønsket.
Astrid lukked øinene i svimlende glæde.
„Ja, det er rigtig, sov bare!" kommanderte madamen. Sove nu?
nei tak, til det var hun altfor kisteglad.
Kanske hun kunde opdage flere ting, som var kommet igjen. Hun
titted under dynen paa den lille.
Jo jo, der var æbleblomsten, som hun og Halfdan havde set saa
paa ivaar og blit enige om, havde den fineste, skjæreste farve af alle
blomster paa jorden! De smaa kinder, de var jo to æbleblomstblade,
dunbløde, svagt rødmende. —
Og Halfdan, han var saa kry af gutten, at Astrid paastod, han en
vakker dag vilde revne af faderstolthed! —
138 Nylænde, 15de mai 1897.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:41:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1897/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free