Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Føljeton: Gammel arv (Helene Lassen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Astrid havde været oppe nogen uger nu og stelte selv med gutten
sent og tidlig. Det havde ikke kostet hende lidet stræv at lære at
mestre disse smaa balstyrige benene, som bare vilde sparke alting af
sig igjen. Men nu var da kunsten lært, og hun vilde ikke mere betro
nogen anden at stelle med ham. Det gik forresten mærkelig srr.aat
med at faa kræfterne igjen, og hun var i det hele saa forandret, at
Halfdan rent studsed. Alt det kjække, livsfreidige ved hende var borte,
mens hun gik aldeles op i en sygelig ømhed og omhu for barnet. Og
han, som engang havde tænkt, at hun vilde komme til at tage sine
moderpligter lidt let. Jo, det saa ud til det; maade paa at være mor
ogsaa! Seiv havde hun ogsaa midt i moderglæden den smertelige
fornemmelse, som hun forud havde anet, at der blev ikke rum til noget
mere end til at være mor — ungdommen var slut. Hun tænkte paa
sine kunstnerdrømme og smilte vemodig som til et gammelt minde
langt tilbage i tiden? Mor og kunstnerinde?
Nei, det gik nok ikke for slige naturer som hendes.
Men med hende og Halfdan gik det saa meget bedre nu. Alt det
eiendommelige og personlige hos hende laa jo ligesom i dvale;
spagfærdig og hverdagslig som hun nu var, skulde der ikke saa let
opstaa nogen konflikter. En stund likte Halfdan hende frygtelig godt
slig; det var ligesom blit saa trygt og godt sammen med hende; men
snart begyndte han at finde förvandlingen lidt unaturlig, og det var
ikke frit for, at han savned den gamle Astrid lidt.
En dag i mai stod hun i vinduet og saa ud. Frugttræerne blom
stred; alt hvad hun saa af verden herfrå var bestrød med hvide blom
ster, og i skyerne var vaarlig flugt og vaarlige farver.
„Staar du og stjæler et lidet motiv i haven min nu?“ sa Halfdan
muntert; han kom netop ind, vaarbrun og frisk.
„Nei“, svarte hun vemodig, „hvad skulde det ogsau til at male
blomster, naar vi har dem lyslevende for os? Du frembringer virkelige
blomster, du, det er meget bedre.“
„Har du virkelig ikke engang lyst til at male mere?“ spurgte han.
„Aa — jeg kunde vel ha lyst; men paa samme maade som jeg
har lyst til at reise til Japan. Det forekommer mig saa rent umuligt".
Nei, han likte ikke dette heller. Det var nok alligevel morsom
mere den tiden, hun gik og kiged efter „motiver14 allesteder. —
Lidt efter lidt begyndte hun dog at bli mere lig sig seiv, og Half
dan saa med fryd, hvordan baade hun og gutten kom sig udover som
meren. Af og til kunde hun ogsaa finde paa at gjøre sine gamle
skøierstreger; som en dag hun havde knyttet et hvidt lommetørklæde
over hodet og stod og satte sammen en høist ukunstnerisk blomster
buket, som hun neiende overrakte Halfdan.
NylæNde, 15de mal 1897. 139
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
