Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Kvindestemmeretten i England (H. E. Berner)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med bemyndiget hertugen af Devonshire (før lord Hartington) til i sit
sted at angribe Templetowns forslag. Det fik ogsaa sin bekomst af et
andet medlem af Salisburys ministerium. (Det er forresten ikke uden
tidligere eksempler i den engelske kvindestemmerets historie, at kvinde
stemmerettens talsmænd har glemt sin fortid, naar de er komne paa
ministerpladsene!;
Men under alle omstændigheder kan dog alle venner af kvinde
stemmeretten med glæde se tilbage paa afstemningen i underhuset den
3die februar sidstleden. Thi den betegner et stort fremskridt, siden John
Stuart Mill i 1866 efter sin glimrende og opsigtsvækkende tale for
kvindestemmeretten fik sit forslag förkastet i underhuset med 196 stem
mer mod 96. Næsten hver gang, sagen senere har været fore i parlia
mentet, har man kunnet spore fremskridt og finde nye vidnesbyrd om
kvindebevægelsens glædelige fremskridt. Med alle disse jevne fremskridt
for øie, tør man trøstig kunne sige, at den tid ikke vil være saa fjern,
da de engelske kvinder ogsaa skal faa de samme politiske rettigheder
som mændene.
For at overbevise sig herom, behøver man kun at kaste et blik
paa f. eks kvindernes stadig tiltagende deltagelse i industrien og i det
store erhvervsliv i det hele.
Paa de sociale omraader har de engelske kvinder ligeledes hævdet sine
stillinger. I videnskab, kunst, i velgjørenhedsvirksomhed osv. osv. har de
vist, at de eier en evne og en kraft, som alle maa erkjende ikke staar
tilbage for mandens, seiv om man samtidig fremholder, at kvindens
nærmeste og største opgave er husmoderens og opdragerindens. Der
er i England nu for ttden over 250 kvindelige autoi iserede læger. Kvin
dernes deltagelse i samfundets arbeide tiltager i England som i snart
sagt alle lande i udstrækning og betydning. Alt dette peger uafviselig
hen paa, at den sociale bevægelse vil ende med for kvinderne at hid
løre den almindelige stemmeret, som arbeiderne allerede før har opnaaet
i de fleste andre lande.
De engelske kvinder har desuden allerede for en god tid siden
gjenerobret den stemmeret i kommunale anliggender, de havde før re
formakten af 1830, og som vil føre til stemmeret ogsaa i statens. Ved
folkeskoleloven af 1870 fik de stemmeret ved valg af skoleraadet (school
board). Ligeledes har de efter forskjellige love stemmeret ved valg
paa fattigforstandere (poor lem guardians). Ved the loccil guverne
ment act (formandskabslov) af 1888 fik omtrent en halv million kvin
der adgang til at deltage i de kommunale valg, og dette har igjen givet
kvindesagsbevægelsen en ny og mere udpræget medborgerlig-opdra
gende retning. Ved den reorganisation, som i 1894 skede i Englands
kommunalforvaltning, fik kvinder ret til at vælges som medlemmer af
NylæNde, iste juni 1897. 143
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
