- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 11. aarg. 1897 /
145

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Kvindestemmeretten i England (H. E. Berner)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vet ikke alene almindelig stemmeret for kvinder som for mænd, men
ogsaa ret for kvinder til at vælges til parliamentsmedlemmer.
Selvfølgelig er det ikke heller blevet uden betydning for kvinde
bevægelsen i den del af det engelske rige, der er repræsenteret i West
minster Hall (Storbritanien og Irland), hvad der er sket og sker i det
engelske riges kolonilande og inden andre lande, hvor det engelske
sprog (ales og de engelske opfatninger og ideer gjør sig gjældende.
I 1893 fik den sydaustraliske forfatning et tillæg om at kvinder skal
have samme politiske rettigheder som mænd Og ved det bagefter
stedfundne valg var kvinderne ligesaa interesserede som mændene; de
mødte op ved valgurnen akkurat i samme procentforhold som mæn
dene. Og dog var nok ikke nogen kvindelig parliamentskandidat bleven
opstillet. Ogsaa i Ny-Seeland har kvinderne efter en lang kamp op
naaet stemmeret. Af de nordamerikanske stater har, som bekjendt,
Wyoming, Utah, Colorado og Idaho ved sine grundlove givet kvin
derne stemmeret. Og kvindestemmeretten staar paa dagsordenen eller
er kanske endog nær sin gjennemførelse i en hel del af de stater, hvorover
stjernebanneret vaier. — Ganske vist er forholdene i de australiske og i
de nævnte amerikanske nybyggerstater ganske anderledes end de en
gelske. Men det er dog i det engelske modersmaal, ogsaa hine grund
love om kvindestemmeretten er skrevet.
Det er som bekjendt sagt om det engelske parliament, at dets magt
er saa stor, „at det kan gjøre alt, undtagen at gjøre en mand til en
kvinde“. Men udviklingens magt kan blive saa stor ogsaa over par
liamentet, at det tilslut vil lykkes det ialfald at gjøre kvinden medbor
gerlig ligeberettiget for loven ved siden af manden. Thi udviklingen
vil fortsætte sit aldrig hvilende arbeide med at nedsmuldre og under
grave de skranker, som parliamenterne og institutionerne hidtil i saa
ma-ge lande har reist mod kvindernes lige ret til deltagelse i erhvervs
liv, i kunst og videnskab, i varetagelsen af medborgerlige anliggender.
Staten og kommunerne, som har en levende interesse i udviklingen af
et sundt familieliv, i økonomiske og sanitære forholdsregler (jfr. kvinders
arbeide i fabrikerne m. v.) og i saa mange retninger, hvori kvinder er
medinteresserede, kan ikke i længden udelukke dem fra deltagelse i
ordningen af alle disse anliggender. Kvinderne spiller i det hele en for
stor rolle i det hele moderne samfunds ve og vel til at deres hjælp og
medvirken kan undværes ved ordningen af det gjennem deltagelse i valg
osv. Det er ogsaa noksaa sandt, hvad J. J. Rousseau sagde: «Kvin
derne gjør af mændene hvad de vil; skal mændene derfor blive store
og brave, saa faar man ogsaa lære kvinderne hvad storhed og bravhed
er". Men i saa henseende kan man ikke underkjende den opdragende
betydning, deltagelse i valg har. Den indvending mod kvindestemme-
Nylænde, iste juni 1897. 145

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 14 01:04:19 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1897/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free