Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Føljeton: Gammel arv (Helene Lassen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han saa beundrende paa hende.
„Men det værste er", fortsatte hun, „at med ungdommen begynder
de gamle kunstnerdrømme at vaagne igjen. Jeg har faaet slig rasende
lyst til at male igjen, og idag har hele verden bestaaet af motiver!“
Han smilte, og dagen efter kom han trækkende fra byen med alle
slags malersager. Det formelig sprat i hende, da hun fik se det lækre
lærredet, den nye paletten og alle farvetuberne.
„Halfdan, hvor du er snill Vil du virkelig, at jeg skal male da?
Jeg har bestandig trod, at du helst vilde, jeg ikke skulde befatte mig
med det?“
„Aa, spørg mig bare ikke saa nøie ud om dette. Jeg ved bare,
at jeg gjerne vil se dig glad.“
„Halfdan, du er den snilleste paa jorden \“ Og hun begyndte straks
at rulle lærredet op.
„Alt det deilige, der kan males paa dette du! Jeg faar samme
lyst til at rable udover det, som jeg hjemme havde, naar jeg saa en
skibakke uden skispor, jeg maatte fare over den paa kryds og
tvers“.
„Ja ja, rabbel nu bare udover alt du orker da; men snille dig,
mal ikke altfor moderne, og kjære, lad os slippe symbolismen", bad
han med høitideligt alvor.
„Ja da, ja da“, storlo hun, ,,jeg skal bare male hyrdedigte af
Virgil, fabler af Lafontaine og saa kanske tilslut et stort billede af
Dantes helvede som sølvbryllupspresent til dig!“ Og dermed dansed
hun ned i haven med ham, hvor alle ungerne laa og roded i jorden i
de mest „maleriske“ stillinger. Du store min, her var jo ogsaa motiver
i lassevis, og det kribled og krabled i hende af arbeidslyst, mens øinene
straalte, og hun følte sig oplagt til at se „kunstnerisk" paa hele verden!
Astrid havde arbeidet febrilsk hele somren, for hun vilde ikke for
sømme nogen af sine moderlige eller huslige pligter, og skulde hun
da faa tid til at male ved siden af, saa gjaldt det sandelig at benytte
tiden godt. Men nu havde hun ogsaa faaet istand flere smaating, som
hendes venner forsikred var baade saa og saa begavet gjort. Og saa
lykkelig som hun var, naar noget var lykkedes for hende. Nu først
begynder jeg at leve", sa hun tit Halfdan en dag, „det nytter ikke at
kvæle kunstneren i mig; han vil frem!"
„Ja, han vil nok det", svarte han. Stemmen var lidt vemodig,
men hun mærked det ikke, optaget som hun var af sin kunstnerglæde.
En eftermiddag stod han og saa paa hende, mens hun malte, saa
hvor behændig hun blanded farverne, og hvor let hun kasted pensel-
152 Nylænde, iste juni 1897.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
