- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 11. aarg. 1897 /
153

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Føljeton: Gammel arv (Helene Lassen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

strøgene udover. Ja, nu var hun i sit element, her hørte hun hjemme i
Aa, nu kom det nok, dette han i det første aar dunkelt havde frygtet:
hun vilde glide bort fra ham, forsvinde der, hvor hun havde hjemme,
i kunstens land — — —
Han vendte sig for at gaa.
„Du“, raabte hun efter ham, „aa se efter, at ingen af barna farer
og blir vaade paa fødderne; jeg skulde endelig ha dette færdig før
solen gaar ned. Det er solnedgangsstemning jeg maler, ser du“.
Jo, det var nok solnedgangsstemning han var i ogsaa
Han gik ned i haven og fandt dem alle i lystig leg.
„Du papa, leg lidt med osdu!“ raabte de imod ham. „Og kunde
du ikke faa mama med ogsaa? u
„Nei, mama maler, hun“.
„Isch, bestandig maler mama nu11, sa en af dem.
,,Is ja, betandig“, hærmede en liden en freidig efter.
Halfdan maatte le og begyndte saa en munter sidsten med dem
rundt alle bærbuskene.
En stund efter kom Astrid ud til dem. Hun saa bleg og anstrengt
ud og havde faaet et mismodigt udtryk.
„Naa“, spurgte Halfdan muntert, han havde legt forstemtheden af
sig, „blev du færdig før solen, den er jo oppe endnu?“
„Ja, jeg blev færdig11 , svarte hun mut. „Du store verden, hvor
meget fornuftigere at springe ude og lege i solskinnet, end at forsøge
at male det. Hun sparked til en sten, saa den trilled langt nedover
grusgången.
„Har du faaet en mismodsraptus nu?“ spurgte Halfdan.
„Ja, det blii bare „dill" altsammen, som de siger malerne. Og
mens jeg sidder inde og laver „kunst“, saa flyver vel alle barna mine
ude og blir vaade paa fødderne! Det er jo saa afskyelig vaardt efter
den regnskuren idag. Ind allesammen nu!“ raabte hun med skarp
kommandostemme.
Senere, da børnene havde lagt sig, sad Halfdan og Astrid i ivrig
passiar inde i stuen. Hun havde et helt læs af strømper foran sig, og
stopped paa haarde livet.
„Kan du ikke skjønne det, Halfdan, at dersom det havde været
dig, som havde villet male, saa havde det ingen vanskeligheder været?11
„Aau , svarte han tørt, „der havde nu for det første været den, at
saa havde vi formodentlig ikke havt noget at leve af“.
„Ja, det er sandt, det økonomiske havde jo været værre da for
modentlig ; skjønt — dersom disse malerne var som andre mennesker
i pengesager og ikke ligesom havde privilegium paa at bruge alt, hvad
de tjener, til sin egen private fornøielse, saa kanske ikke det behøved
Nylænde, iste jani 1897. i53

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 14 01:04:19 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1897/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free