Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Føljeton: Gammel arv (Helene Lassen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
være saa ilde heller Men jeg mente nu altsaa alle de andre sjælelige
vanskeligheder og konflikter. En mor kan aldrig løsrive sig slig fra alt.
at hun blir fri nok i sindet til at være kunstner helt ud. Jeg tror, jeg
havde faaet den solnedgangen til, dersom jeg bare havde kunnet la
være at tænke paa de vaade fødderne og paa alle disse strømperne,
som maa være stoppet til imorgen“.
„Men er det da saa aldeles nødvendigt at gjøre dette netop ikvæld,
Astrid. Du ser saa rasen .le træt ud, og for øieblikket tror jeg, det
fornuftigste du kan gjøre, er at gaa og lægge dig“.
„Nei", svarte hun trodsigt, „de skal være færdige i kvæld“.
r,Men dette er jo pedanteri u .
„Nei, det er energi, ven min! Imorgen skal de nemlig ha rene
strømper allesammen, og jeg har gjort mig det høitidelige løfte, at den
dag, jeg forsømmer nogen af mine moderlige pligter for malingens skyld,
den dagen skal det blive slut“.
„Slut med malingen ?“
,,Ja netop“.
Han sad taus en stund, mens han uvilkaarlig fulgte hendes nervøse
bevægelser med stoppenaalen.
,,Du Astrid, ved du hvad jeg tror en kunstner vilde si til dette?“
.,Nei“.
„At du alligevegel ikke havde den rette kunstnernatur, naar du
kan sidde og ordne alt saa systematisk og akkurat. De vilde kalde
dig en kunsthaandværker eller noget sligt“.
„Ja, jeg tror gjerne det. En ægte kunstnernatur skal jo endelig
være baade rotete og uordentlig og letsindig og drikfældig og alt som
galt og uregelmæssigt er!“
Hun reiste sig, kasted fingerbøllet og saksen ned i syskrinet,
smækked laaget igjen og rysted traadenderne af kjolen.
„Se saa, nu er jeg færdig og lægger mig alligevel med bedre sam
vittighed, end om jeg med ægte kunstnerligegladbed havde ladet mine
fem børns samtlige femti tær stikke ud af strømperne imorgen“.
Hun samled strømperne sammen med febrilsk hast, mens han stod
og saa bekymret paa hende.
Idet hun vilde gaa forbi ham og ind i soveværelset opfanged hun
hans bedrøvede blik.
„Stakkars Halfdan, det er hyggelig kone du har faaet, grætten
og sint som en tyrk!“ Og saa slap hun strømperne paa gulvet og
kasted sig graatende om halsen paa ham.
Han strøg hende ømt over haaret.
„Du er bare saa forfærdelig overanstrengt, derfor ser du alt saa
mørkt idag. Imorgen er du lige lys og glad igjen og sidder og traller
og synger og maler, ikke sandt? Du ved, du skifter stemninger fort
SOm lynet “. (Forts.).
154 Nylænde, iste juni 1897.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
