- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 11. aarg. 1897 /
160

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 15de juni - Nogle tanker i anledning af Knut Hamsuns foredrag „Om overvurdering af digtere og digtning“ (Emma Ree) - Nogle „hvorfor“ til rette vedkommende (D. M.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

typer under. Det er slet ikke tale om publikums overvurdering her,
det er pressens, der ydmygt bøier knæ for vedkommende, straks han
har faaet et navn.
At sætte Veiiaine op for vor ungdom, som type paa en digter
förekommer ogsaa lidt underlig. Saa meget man kan nyde mange af
hans deilige vers, holde af hans oprigtige, barnlige sjæl, saa meget
maa man ogsaa bedroves over hans liv. Der var en uafbrudt kamp
mellem ondt og godt, og det onde seirede og gjorde ham til en af de
ulykkeligste mennesker, man kan tænke sig. Derfor, om man kan have
aabent øie og sind for meget af, hvad Paul Veiiaine har skrevet
sætte ham op som et ideal for de unge er for stærkt. Francis Villon
kjender jeg intet til.
Ungdommen maa have styrke til at modstaa det onde og glæde
til at gaa gjennem livets sorger med. —
Før jeg slutter disse linier, vil jeg udtale det haab, at mange af
vore unge digtere, der eier betingelser for at give os saa meget stort
og godt, maa faa øinene op for deres store ansvar. At de maa tage
sit kald med mere alvor, søge væk fra byerne med deres caféer, restau
ranter og snobberi. Kanske vi endnu kan opleve, at de skaber værkér,
der vil gjøre dem elsket og ikke — overvurderet.
Emma Ree.
jMogle ..huørfør" til rette øedkømmende.
Kristiania skulde efter indbyggerantallet snart kunne kaldes en
storby, men den lunter i mange stykker endnu afsted i smaabytrav.
Der er en hel del — lad os sige — „smaating“, scm ikke vilde
genere en kat, om ikke byen havde saa store dimensioner; som den
nu er, virker de til plage og besvær for mange. — At varetage smaa
ting ligger nu engang ikke for mændene. Jeg skal derfor ikke bebreide
byens fædre, at de ikke tænker paa alt. Jeg vil kun bebreide dem, at
de ikke lader byens „mødre“ dele lidt af æren og magten med sig.
For nogle aar siden udtalte en bladredaktion et inspireret ord:
„Naar der kom kvinder ind i kommunestyrelsen, saa“ — ja saa vilde
hovedet været taget af den slendrian, men de gode avismænd seiv kunde
gjerne støtte os kvinder bedre end de gjør og ikke være saa raske til at
lade det gaa i papirkurven, naar de læser et damenavn under et indlæg.
Saa kunde kanske ogsaa andre „styrelser“ faa vide lidt om kvin
dernes mening.
160 Nylænde, 15de juni 1897.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:41:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1897/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free