- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 11. aarg. 1897 /
166

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 15de juni - Føljeton: Gammel arv (Helene Lassen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Faljeton
Gammel a ru.
(A f Helene Lassen).
Portsættelse fra no. 11.
Halfdan fik ret. Et par dage efter sad hun straalende fornøiet
foran staffeliet og malte.
For det første havde nu en ugift gammel tante, som havde den
mærkelige egenskab at interessere sig næsten ligesaa meget for hendes
kunst som for hendes huslige arbeider, været der og taget et helt læs
med den allerkjedeligte lapping og stopping fra hende, saa hun følte
sig usigelig lettet. Og for det andet havde hun idag havt besøg af et
par kunstnere, som havde set paa hendes billeder og fundet dem aldeles
nydelige. Men en af dem havde raadet hende til at ta undervisning i
akvarelmaling. Slige fine, skjære stemninger og slige lyse, tendre far
ver fik man bedst frem med vandfarver. Astrid havde grebet dette
med begjærlighed og ivrig raadført sig med Halfdan, om han trodde
det gik an, at hun var borte et par timer hver formiddag. Jo, mente
han, det gik nok. De største af børnene var jo paa skolen, og de
mindste skulde nok han og pigerne passe, nu naar de var blit saa
selvhjulpne.
Hun blev dansende glad. Gik omkring og gned sig i hænderne
og sa kvikheder, mens hun gik og ordned op i malersagerne sine.
„Lugter det ikke godt af slige malergreier, du?“ spurgte hun Half
dan, „af olie og terpentin og fernis og sligt".
„Nei, ved du hvad !*’ lo Halfdan, „hvad duften angaar, den virke
lige og haandgribelige, saa tror jeg nok mine produkter kan maale sig
med dine“. Og han viste hende en deilig rose, han havde borte i
vinduet.
Hun gik bort og saa paa den
„Ja Halfdan, det har du nok ret i. Det er en storartet harmoni i
dit arbeide; og saa harmonisk som du seiv er, ikke en dag dansende
glad og en anden dag hængefærdig, slig som jeg“
„Men ikke kan nogen af os for, at vi er som vi er, tænker jeg“,
svarte han paa sin elskværdige maade.
„Nei, der sa du et visdomsord, Halfdan. Det er vel ingen anden
aad end at klemme paa, hver paa vor maade“.
166 Nylænde, 15de juni 1897.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 14 01:04:19 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1897/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free