Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste juli - Indberetning til Norsk kvindesagsforening om mødrekongressen i Washington (Elisabeth Lange Aas) - I Brüssel - Efter vi havde skrevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dette er ikke noget kjønsspørgsmaal, og vi har ikke henvendt os
til mødre alene. — Mænd har tusinde krav og interesser udenfor hjem
met, mens naturen har bestemt kvinden til at tage vare paa barnet.
Det er derfor naturligt, at kvinden gaar i spidsen for at vække menne
skeheden til en følelse at det ansvar, som hviler paa slægten til at for
syne hver nyfødt Sjæl med omgivelser, skikket for dens høieste ud
vikling.
Lad mødre, fædre, barnepiger, opdragere, præster, lovgivere og
pressen gjøre „barnet“ til sit løsen, og lad alt andet blive underordnet!
Og vi vil se en ny verden og et nyt folk!“
Efter at præsidenten for »National Council of Women“, mrs.
Dickinson, havde bragt en tak fra de udenbys delegerede, hævedes
mødet, for at man skulde gaa til mrs. Cleveland, som er meget inter
esseret i alt vedkommende barn og mor.
Indbydelsen udstraktes til alle tilstedeværende, saa der blev et saa
stort antal mennesker som til nogen af hendes „public receptions 11 —
mere end 2000 mennesker Man stillet sig op i række; mrs. Cleveland
stod i sin dagligstue med mrs. Birney, som prcesenterte en efter en — og
efter et „I am glad to meet You — blev man ført videre af strømmen.
Det er kjedeligt for alle parter, men man er dog villig til at udsætte
sig for endel kjedeligheder for at se mrs. Cleveland — hun er ube
skriveligt indtagende.
(Forts.).
I Brussel skal der under udstillingen holdes en international kvinde
sagskongres den 4de, 5te og 6te august, hvor væsentlig kvlndens rets
lige og økonomiske stilling skal behandles.
Efter vi havde skrevet foranstaaende artikkel: „Krig mod uviden
hederi“, traf vi paa Laura Kielers nylig udkomne brochure om Kvin
dernes udstilling osv. (se nærmere bogfortegnelsen) og fandt der tra
et andet land bestyrkelse i vor mening. De danske kvinder har, mener
forf. høstet en dyr lærepenge paa grund af sin uvidenhed netop paa
de felter, vi omtaler:
„Hvis vi havde nogle kvinder i vore skolekommissioner, vilde de
sige: „Lær vore børn paa skolen sundhedslære og retslære! Sund
hedslære for at de kunne lære at værne om og tage vare paa deres
egne legemer, retslære for at de kunne lære at kjende de rettigheder,
de seiv have i samfundet, og de forpligtelser, de derved tillige have
ligeoverfor andres rettigheder’’*. — — — „Kvindernes ubekendtskab
Nylænde, iste juli 1897. 177
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
