- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 11. aarg. 1897 /
185

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Kvindens retsstilling i ægteskabet (x.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Koindens retsstilling i ægteskabet.
Hvor dybtindgribende, almen og mægtig kvindebevægelsen er
bleven, mærker man bl. a. ogsaa i de reformer, som i vor tid er fore
gaaet eller foregaar i den gifte kvindes retsstilling, baade paa person
rettens og paa formuesrettens omraade. Det er neppe noget land, hvor
lovgiverne ikke i den senere tid har maattet sysselsætte sig med at til
læmpe de gamle lovregler etter den nye stilling, samfundsudviklingen
allerede har anvist kvinden.
Ægteskabet indestænger ikke i vore dage kvinden i „Teltet“; det
udestænger hende ikke fra samfundet med dets pulserende liv, dets
mangfoldige rettigheder og pligter. Hustruen kræver sin personlighed,
og med den sine individuelle krav og sine individuelle rettigheder.
Det demokratiske samfund, som anerkjender alles ret, kan hellerikke
nægte hustruen hendes. Vort aarhundredes civilisation har ladet de
gamle lovregler om hustruens umyndighed og retsløshed staa for os
som skrevne med uforstaaelige runer, der maa vække vor forundring,
og hvis oprindelse vi kun kan begribe ved mere indgaaende studium
af længst forsvundne tiders raa sæder og uudviklede forhold.
Det er ikke bare agtelsen for den personlige frihed og den indi
vidualistiske tendens i vor tid, der gjør denne store forandring i hu
struens stilling i familien ved siden af manden. Ogsaa vor tids arbeids
vilkaar, saaledes som dampen har omskabt dem, har aabnet for kvinden,
ogsaa for den gifte, nye arbeidsfelter og nye frugter af hendes arbeide.
Det er det personlige arbeide, som er hovedkilden til vor tids rigdom
eller økonomiske velvære, ligesom det er grundlaget for den selvstæn
dighed, hvorfra den personlige æresfølelse og frihed hæver sig mod
himlen som et høit spir. Selvfølgelig medfører da dette atter nye vil
kaar for erhvervelse af eiendom og ret til at raade over det erhvervede.
Og denne arbeidets hellige ret sprænger da igjen den gamle ægteskabsret,
hvis alfa og omega var, at manden raadede omtrent som enehersker
over alt, hvad hustruen bragte som medgift og over alt, hvad hun seiv
erhvervede ved sit aandelige eller legemlige arbeide. Men ligesom efter
Mose bog, Gud fandt, at det ikke var godt for Adam, at han var ene
om at raade over al paradisets herlighed, saaledes har ogsaa vor
civilisations retsbevidsthed skabt en ny Eva, et nyt retssubjekt, til som
hans hustru at dele raadigheden med ham og være hans lige.
De nyere love har alle bøiet sig for denne nye Eva, og — om end
paa forskjellige maader — saa dog alle søgt ialfald i nogen grad at
sikre hustruen en personlig kontraktsfrihed og myndighed over sin
NYLÆNDE, 15de juli 1897. 185

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 14 01:04:19 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1897/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free