- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 11. aarg. 1897 /
186

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Kvindens retsstilling i ægteskabet (x.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

person og sit gods, det være sig under bibehold af ældre særeieformer
eller under bibehold af formuesfællesskab som en fremdeles forudsat
almenregel.
Blandt de lovgivere, som med størst held har løst det vanskelige
hverv at reformere familieretten og tillæmpe hustruens formuesretslige
krav efter de nye tidsforhold, har den norske kunnet glæde sig ved en
særdeles opmærksomhed ogsaa udenfor vore nærmeste grænser.
Efter anmodning fra stortinget i 1871 lod regjeringen nedsætte en
kommission til udarbeidelse af en ny lov om formuesforholdet mellem
ægtefæller, hvilket ogsaa senere gjentagende gange fremsattes for stor
tinget, uden dog at vinde dets bifald. Det var bygget paa forudsæt
ningen om formuesfællesskabets vedbliven og var i det hele ikke stemt
for mere gjennemgribende forandringer, om det end indeholdt flere nye
og gode bestemmelser. Et privat forslag, bygget paa obligatorisk særeie,
blev hellerikke bifaldt af stortinget, som derimod i 1882 besluttede at
indhente kommunebestyrelsernes erklæring om forslagene. Den aldeles
overveiende del af kommunebestyrelserne udtalte sig for fælleseie. Under
disse omstændigheder fremkom daværende stortingsmand fra Akershus
H. E. Berner i 1886 med et at ham udarbeidet forslag, som i sine
hovedpunkter gik ud paa: at gift kvinde skulde være myndig; at der
skulde bestaa fælleseie, men adgangen til indgaaelse af særeie lettes
mest muligt, ligesom arv og gave, der tilfalder nogen af ægtefællerne
efter ægteskabet, altid bliver særeie; ogsaa hustruens selverhvervede
eiendom skulde selvfølgeligt og saaledes som foreslaaet i alle de fore
liggende udkast være særeie, hvorover hun selvstændig raadede. I det
hele var i dette forslag regelen om hustruens myndighed gjennemført
med konsekvents.
I sine motiver til forslaget udtalte hr. Berner, at han nok personlig
kunde være tilbøielig til at gjøre særeiet flere indrømmelser; men efter
kommunebestyrelsernes udtalelser var det neppe muligt for tiden at
gaa videre. Han støttede sig ogsaa til, „at det seiv med bevarelsen
af formuesfællesskabet som lovens forudsætning gaar an at gjøre frem
skridt, som ikke er uden værd for de vigtige forhold, det her gjælder“.
Det var ogsaa dette forslag, som af vedkommende komite paa
stortinget 1889 blev lagt til grund for forhandlingerne ved den nugjæl
dende lov om formuesforholdet mellem ægtefæller. Men i flere punkter
undergik det dog afændringer. Uagtet neppe alle afændringerne kan
kaldes forbedringer, maa det dog vistnok betragtes som et held, at
forslaget førte til en saavidt god og rimelig lov som den af 1889.
Loven af 1889 er ialfald bleven særdeles rosende omtalt i et nyt udkom
met fransk værk af Dr. A. Guntzberger: De 1’extension des droits de la
femme mariée sur les produits de son industrie personelle. (Etude de legis-
186 Nylænde, 15de juli 1897.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 14 01:04:19 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1897/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free