- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 11. aarg. 1897 /
207

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - Føljeton: Gammel arv (Helene Lassen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Føljeton
Ga mm el ar w.
(A f Helene Lassen).
(^Slutning).
Et par uger efter, da Eivind var næsten frisk igjen og al ængstelse
for ham overstaat, sad Halfdan og Astrid alene inde i stuen.
Han var kommet tilbage dagen efter den nat hun brændte sine
billeder og fundet Eivind helt uden fare, men Astrid saa saa elendig
ud, at al hans ængstelse havde samlet sig om hende.
Maleriudstillingen skulde aabnes om et par dage; men hun havde
ikke nævnt den. Han havde ogsaa lagt mærke til. at akvarellerne var
borte, og at staffeliet og alle malcrsagerne var sporløst forsvundet.
En ubestemt anelse sa ham. at her var foregaat noget, men han havde ikke
havt mod til at spørge. Hun saa just ikke ud til at taale noget med
sindsbevægelse i.
Hun sad i en lav gyngestol og gynged sagte. Der var noget
underlig, slapt og ligesom færdigt over hende.
Halfdan syntes alligevel han maatte se at faa greie paa dette og
begyndte:
„Hvordan gik det, du fik vel ikke dine billeder færdige, før Eivind
blev syg ?“
„Nei, der mangled lidt“.
„Men saa vil du vel udstille dem til vaaren?“
„Nei, jeg vil aldrig male mere“.
Han hørte paa stemmen, at hun mente det og gik bort til hende.
„Men hvorfor ikke, kjære Astrid?11
Og saa fortalte hun ham alt. Han kunde næsten ikke vente, til
hun blev færdig med at sige:
„Men du skjønner da vel, at du var syg, sansesløs den hatten?"
„Ja, det skjønner jeg godt, men slig syg og slig sansesløs blir vi
stakkars mødre saa ofte“.
„Du var aldeles overanstrengt, det er sagen. Du havde jo saa
rundelig nok af arbeide foruden malingen“.
„Aa ja; men det ligger ikke saa meget i det, at det var et arbeide
mere1 som i det, at det var noget for mig personlig. Det gav mig
Nylænde, iste august 1897. 207

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 14 01:04:19 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1897/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free