Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - Føljeton: Gammel arv (Helene Lassen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sees for slig lykke, alligevel aldrig blir til lykke; ikke for en seiv, ikke
for andre11.
„Aa, sommetider blir det vel til lykke44 .
„Ja, mon det? Naar jeg tænker paa alle de begavede mennesker,
jeg kjender, saa — ja, paa en eller anden maade er der fulgt ulykke
næsten med dem alle. Feilslagne haab, mismod, fattigdom. Og saa
vanskeligt som alle kunstnere har for at være mennesker, du. Alting
i dem opsluges af kunstneren“. Hun reiste sig, gik bort til Halfdan og
strøg ham blødt over haaret. „Og naar det kommer til stykket er det
mennesket i os det gjælder at redde og ikke kunstneren 14 .
Han sad fremdeles og saa bedrøvet ud.
„Men Halfdan, hvorfor er egentlig du saa bedrøvet? Nu ser det
ud til, at du synes det er en ulykke, at jeg vil holde op at male?“
„Nei, det er ingen ulykke; men at du aldrig blir glad mere, det
er en ulykke. “
„Aa jo da, jeg skal nok faa rystet dette af mig ogsaa. 41
„Ja, mon det?44
„Jo — men det er noget andet, jeg kommer til at gaa og være
ræd for.“
„Naa da?44
„At jeg skal faa se dette gaa igjen i nogen af børnene 44
„IIvilket dette? 44
„Kunstnertrangen og begavelsen, vel. Aa gid ingen af dem havde
spor af nogen slags begavelse! 44
„Nei, det var jo at ønske, at de blev idioter allesammen 44 , smilte
Halfdan,
„Ja, heller det, for idioter er da idetmindste noksaa lykkelige selv“,
sa hun lystigt.
„Tænk, om jeg kunde faa dem anbragt allesammen — — 44
„I en idiotanstalt? 44 afbrød Halfdan.
Hun maatte le. „Fy nei, hvor vi snakker! Jeg mente, om jeg
kunde faa dem anbragt i haven din allesammen, gutterne som gartner
drenge og pigerne som — lugekjærringer ! 44 Og nu lo hun sin gamle
muntie latter.
„Aa nei, men alvorlig talt, Halfdan, kunde de bare alle bli som
dig, nyttige og praktiske, saa vilde det være idealet, synes jeg“.
„Men det ønske faar du nok ikke opfyldt, at de skal ligne mig
allesammen. Der er forholdsvis faa garnertendenser hos dem, mens
jeg har opdaget adskillige smaa mistænkelige ting. 44
„Naa da? 44 spurgte hun forfærdet.
„Jo, Eivind lurer sig til at „ta skisser11 baade sent og tldligt, og
Alfhild sidder alt og forfatter44 .
%
Nyi.ÆNDe, iste august 1897. 209
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
