- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 11. aarg. 1897 /
228

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Om kvindernes deltagelse i samfundsarbeidet (Gina Krog)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ja, lidt efter lidt maa de med i det altsammen. I den fæle politiken?
Aa ja, vor politik er ofte fæl; men den kan vel bli bedre. Politiken
skulde være noget stort og menneskeligt, de samlede kræfter i virk
somhed udad. — Med i mandssamfundet, som det er, det mandssam
fund, vi er saa bistre paa? Ja, mandssamfundet har vi meget at ud
sætte paa, men det er ikke, fordi mændene er slette, det er bare fordi
de har været alene. Naar manden ikke længer er alene, saa kan alt
endnu bli saare godt.
Det er nødvendigt, at kvinderne blir med paa alt dette De maa
med for at ta sig af kvinders interesser — og af barns. De maa med,
fordi de har godt af det, hjerte, forstand, sind og nerver har godt af
det. De maa med for at vokse paa det, for sin egen personligheds,
sin egen æres skyld maa de med.
Undertiden, naar jeg udover landet har hørt kvinder rost for sin
forstand og den dygtighed, hvormed de fylder sin plads, saa har jeg
hørt folk sige, det er en mandig kvinde, Ordet har været brugt rigtig
velment, som den høieste ros. For mig har det lydt underligt. Ikke
for det — jeg har seet, at enkelte af de bedste mandige egenskaper
nok kan klæ kvinder, ligesom enkelte af de bedste kvindelige egen
skaber kan ta sig ud hos mænd — ligesom fuldkommengjøre dem
menneskelig. Men saadan at faa det hele begreb mandighed overført
paa sig, betragter vi nu heller som en dadel end som en ros. Og saa
har jeg ogsaa hørt, at naar noget rigtig forringende og nedsættende
skal siges baade om kvinder og mænd, saa er ofte ordet kjærring
med. Kjærring-snak, kjærring-arbeide, kjærring-agtighed. For ikke at
tale om „gamle kjærringer"! Og saa har jeg dertil hørt udtrykket —
bare et kvindfolk.
Og da har jeg rigtig faldt i tanker over, hvor Norge er et fedre
land udelukkende for mænd. Hvor det mandlige maal og mønster, det
mandlige ideal her er det eneste og største. Og hvor lukket erkjen
delsen er for alt det, som er kvindelig præget. Lige fra gammel tid
har det været saa. Tænk Dem om fra vor gamle historie. Hvad var
det høieste? Krig og eventyr og vikingdaad. Og hermed hænger det
vel sammen, at saa faa kvindenavn lyser i vor historie. Jeg tror ikke,
det er fordi det er daarligere slag i norske kvinder — men idealerne
og med dem sindet var vendt ien modsat retning. Og da saa kristen
dommen, som netop hæver de kvindelige idealer, da den skulde men
neskeliggjøre os, saa smeded man bogstavens lænker af den og
lagde den paa kvinderne. Stilled kvindeligheden som en træl under
mandigheden, slapped og lammed kvindernes selvfølelse — ja æres
følelse. Og der vokste frem noget uhyggeligt og skjæbnesvangert, for
agt for kvinderne. Men endnu værre den avled hos kvinderne-seiv
228 Nylænde, iste septbr. 1897.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 14 01:04:19 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1897/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free