- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 11. aarg. 1897 /
229

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Om kvindernes deltagelse i samfundsarbeidet (Gina Krog)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— selvforagt. Istcdetfor i kvindeligheden at føle en værdigbed, —
ligesom mandigheden naturligvis føles det af mænd — følte mange det
som en forringelse. Bare et kvindfolk, det har nok lydt fra kvinde
læber med! Men saa i nyere tid, da landet er saa frit og gjævt, at
det igjen stiller og kan stille op maal og mønstre og idealer. Kjender
vi det ikke igjen? Se Dem om, er det ikke strid og eventyr og viking
daad, — — vakker daad forresten, stordaad, opdagerfærd! Det mand
lige ideal er vakkert nok, men det er ikke det eneste, heller ikke det
største. Det menneskelige, det mandlige og kvindelige sammen, er det
høieste.
Og De vil kanske forstaa, at netop i vort land har den bevægelse,
som kaldes kvindefrigjørelsen (med et fremmed ord kvindeemancipationen)
sin store opgave Ganske kort forklaret er kvindesagen en hævdelse
af kvindeligheden og dens ret. Og siden den begyndte, har vi ogsaa
seet kvindenavne oppe i lyset, og mange flere vil vi faa se, der er ikke
bare én svale, saa sommeren staar nok for dør.
Men paa kvindesagens program staar foruden meget andet ogsaa
dette, kvindernes deltagelse i samfundsarbeidet.
Praktisk seet staar det som et maal. Aandeligt, ideelt seet som
et middel. Et middel blandt andet til at bygge op respekt for kvin
derne, fremskridt for folket. Vær tryg for det, naar mændene faar se
kvinderne som deres lige for loven, saa vil de ikke med saa god sam
vittighed se ned paa dem, og lad kvinderne faa føle ansvaret vokse,
synskredsen vide sig, saa vil de løfte hodet og styrkes, og det vil
skabes det, de kanske mangler mest: det karakteifulde baade ligeoverfor
manden og sit arbeide og i alle sine forholde.
For sine søstres skyld, for sin personligheds — ja for sin æres
skyld maa kvinderne med. Men de maa ogsaa med for sit arbeides
skyld, for sit hjems og sine børns skyld, netop for sin specielle kvinde
gjernings skyld, for det arbeides skyld, som altid blir mere kvinders
end mænds.
Det er underligt med det. Det er ligesom mændene, de med an
svaret og magten, er begyndt at føle, at der er noget i deres samfunds
arbeide, som staar i stampe, noget i maskineriet, som er galt. Og saa
ser de hen til kvinderne. Som jeg talte om, sier de ikke: Kom, kom.
Nei da, de ser paa kvinderne, ryster paa hodet og tænker, det er jers
skyld. Ja, De husker gamle Adam, da det ikke gik saa godt, som det
burde i paradisets have, han sa det samme. Men der er adskillige
gamle Adamer den dag i dag. Det er jo ungdom, jeg taler til — paa
en eller anden vis ungdom, enten ungdom i aar eller i sind. Jeg kan
altsaa trygt bagtale de gamle Adamer. Nu, jeg tror de mener omtrent
som saa: Vi gav jer kvinder bare dette ene at passe, bare hjemmet,
Nylænde, iste septbr. 1897. 229

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 14 01:04:19 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1897/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free