Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Om kvindernes deltagelse i samfundsarbeidet (Gina Krog)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og I passer det ikke saa godt, at vort samfund kan trives ved det, kan
bli rigt og lykkeligt paa det. Ja, de gav dem bare hjemmet, det alene,
og de blev alene i hjemmet. — Mand og hustru lever aandelig ofte
svært alene, hver for sig i hjemmet. Seiv nu, da loven gjør hustruer
myndige og lar dem ha økonomisk ansvar, seiv nu er der vist mange
steder lidet samhold og lidet fortrolighed — fordi man fra før af har
bygget op saa kunstige skranker. Jeg undres om ikke i henseende til
det økonomiske, manden «steller alt for meget hjemme", istedetfor hu
struen eller i samraad med hustruen, og at det derfor olte gaar galt
som i eventyret.
Det kan vel være det, at kvinderne ikke altid greier saa godt sine
egne sager, at de gjør det mekanisk, at de ikke har sans for forbedringer,
at de døser hen og er uøkonomiske — — og jeg ved ikke alt det,
man siger om dem og deres hjemmearbeide. Og de gamle Adamer
tilføier: kvinderne har jo nu den samme skolegang som mændene, de
skulde være ligesaa oplyste og ivrige, og vi har jo endog ofret lidt af
det offentliges penge paa at faa forbedret deres stel. Ja skolegang og
praktisk fagundervisning er godt, af det sidste især skulde der dog
ofres meget mere — men vi ved i vor tid, at der skal mere til at bli
et oplyst menneske. Interesserne for almene ting maa vækkes, man
maa se længere end de fire vægger, det af og til at faa synet bort fra
sig seiv og sine nærmeste naboer, det styrker synet, saa man ser
klarere og skarpere, naar man igjen vender blikket mod sit eget.
Hvoraf kommer det, at mændene i vor landbefolkning som oftest er
langt mere oplyst end sine hustruer og søstre — uden af det, at de
gjennem slægtled har havt adgang til og følgelig interesserne aabne for
det offentlige liv. Det er med rette pegt meget paa skyggesiderne af
det politiske liv i det sidste, det blir hult og haardt, naar der ikke er
nok af det ægte hjertelag at bygge paa — men ingen ka- vel være
blind for den betydning, det har havt for oplysningens sag, at der har
siddet vaagne mænd omkring paa gaardene. Nu vil vi ha vaagne
kvinder med.
Naar man i den senere tid har talt om mænds og kvinders evner,
saa har modstanderne triumferende pegt paa, at seiv i det specielt
kvindelige fag som madlavning og søm har mændene været flinkere.
De ypperste kokker og dameskræddere skal være mænd. — Ja de har
syntes dette har været saadant godt argument for at kvindens evner
er undermaals.
De tænker ikke paa, at mændene er opdraget til at lægge ærgjer
righed i sit arbeide, for dem har der været betingelsen for at skabe sig
en stilling og stifte familie og en æressag at gjøre det godt. Kvinderne
har ikke paa samme vis valgt sit arbeide som frie mennesker, de er
230 Nylænde, iste septbr. 1897.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
